Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/118

Denne siden er ikke korrekturlest


108 NORDLANDS Au-r. Dette er Bergens tørfisksorter; leilighedsvis kommer lidt rund storsei eller rund smaalange, og saa endel terret flyndre. Leveren sælges kun for en mindre del til medicintranbræn- derierne; fiskeren fører for den største del leveren med sig. Den tilvirkes enten til blank tran eller til brun tran. Affaldet fra trankogningen kaldes grakse. Leveren er af forskjellig fedme. Efter iagttagelser af opsynschef Knap varierede leverens egenvægt i Lofoten i 1897 fra O.975, den fedeste, til 1.011, den magreste. . Rognen i lofottorsken har, saavidt iagttaget, i fersk tilstand en egenvægt af l.079, men senere, eftersom den bliver mere moden og løsere, aftager egenvægten, og de modne, gydte rognkorn har, som før omtalt, en egenvægt lidt mindre end havvandets, som i Lofoten under fisketiden er ca. 1.026. Rognen tørsaltes og sælges for det meste i Lofoten. Rognsækkenes antal i en tønde rogn i udskibningsstand er talt i Bergen og fandtes at være 283. 300 eller lidt under an- tages at komme Sandheden nærmest. Den største eksport af rogn foregaar fra Norge, og den største import til Frankrige. Hoveder og tildels rygge, hvoraf en større del tidligere kastedes bort, anvendes nu dels til fabrikation af guano, dels, som før, til kreaturfoder. Der har været 4 guanofabriker, nemlig i Breffesnes, Osan, He)mingsvær og Lyngvær. Af disse har i de senere aar kun den i 0san og Lyngvær været i drift.- Af de øvrige produkter fra skreifisket benyttes indvoldene kun delvis til gjødsel. Torsketunger fortæres der endel af under selve fisket, og endel saltes. SZ)ømmebl(Fren, der i Romsdal amt delvis tørres og sælges som sunmaver, benyttes ikke i Lofoten. Nogenl11nde den samme sortering, som ovenfor omtalt, brug- tes for 100 aar siden, som Ra1hke beretter: «Fiskevarernes Sortering og Vragning er vidtløftig og for- drer megen Øvelse. Navnene paa Tørfisksorterne opgaves at være af Langer: blanke Langer, større Zart. smaae Zart, Skruv, gemene og Udskud Langer. Af Rotskiær: Liibsk løs Fisk, Liibsk Zart, I‘iibsk weoher, Søndmørs Rotskiær, Hollandsk Zart Fisk, wecher, blanke Brosmer, Platfisk, Hamb. Los, Dansk Zart, Høcker, Middel, Maver og Udskud af Rundfisk, Holl. Rundfisk, Bremer, Lubben, Maver og Udskud af Titling: Holl. Titling, Bremer, gemeen og runde Brosmer af Sey: Stor Sey, middel, smaae, maver og Udskud. Af Klipfisk: Stor, middel, smaae, maver og