Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/119

F1s1(EH1ER. 1 09 Udskud,’ Klipfisk = Lyer og Brosmer. Af Klipflsk Sey, stor Klipsey, middel, smaae, maver og Udskud.» Klipjisk blev først tilberedt som hande1svare i 1669, men først i 1751 naaede Bergens eksport tusen vog klipfisk. Saltning af torsk i tønder, laberdan, er meget yngre end ten-ingen; i det 16de og 17de aarhundrede saltedes adskillig torsk, men hovedmassen blev tilberedt som tørfisk og rundfisk. Nu tilvirkes den meste skrei til klipfisk. Slag(ning og vaskning af fisk, før den saltes, er ikke brugelig. Oftest er sk1-eien død, allerede naar den trækkes. Det var en af de gode sider ved anvendelsen af synkenoten, at fisken kom helt levende og ubeskadiget op af havet. Vasket fisk bliver vakrere og hvidere end fisk, som behandles paa sædvanlig maade. Naar fiskerne har kastet skreien op paa dækket, flækkes den af kjøbefartøiernes mandskab og saltes i selve rummet i far-tøiet. Benene sælges til guano. Fisken, som handelsmændene paa fiskeværene kjøber, saltes i deres sjøboder i lag. Skindet ligger altid ned ved saltningen, saa saltet kommer paa fiske- siden. 6 tønder Salt gaar med til 1000 stykker fisk. Fartøierne kjøber, til de har fuld last, i gjennemsnit tager en jagt fra 30 000-7O 00O fisk. Saa seiler de med sin fisk til tørreplads, paa strækningen helt fra Tysfjorden lige til Bergen. Da man begyndte at ti1virke lofottorsken til klipfisk, seilede skipperne enten helt til egnen omkring Aalesund, hvor befolk- ningen var vant til arbeidet med klipfisk, og hvor arbeidslønnen var mindre end i Nordland, eller de tog op i Hammerø, Lødin- gen og egnen omkring Bodø, hvor fisken udvaskedes og tørredes. I senere aar, efterat fiskernes antal er forøget, og efterat hængning af fisken i vid udstrækning er afløst af Salg af raafisk, er kjøbe- fartøiernes antal forøget, og der er derfor blevet mere spørgs- maal efter gode tørringspladse. Der er mange saadanne paa de snaue klipper nedefter Helgelands indre skjærgaard. Antallet af klipfiskfartøier er øget, saa adgangen til bifortjeneste for befolk- ningen er blevet større. Det hænder, at der i mai maaned i en og samme bygd kan være opti1 30 fiskefartøier paa klipfisktørring. Paa tørrepladsen gjøres akkord for bergleien (ca. 4O øre pr. 1000 fisk), og saa med de omboende om, hvad de skal have for at vaske 100 fisk (40 a 5O øre). Naar jagten er kommen paa liggepladsen ved klipfiskberget, begynder vaskningen. Eieren har der flækket af store flaker jord, skyllet og feiet berget. Er pladsen for liden for 30- 70 0OO fisk, flækkes mere af. Berget maa være rent og nogen- lunde jevnt. Det er mandfolkene, som vasker fisken. De staar i sjøstøvler og sydvest og skindbukser og med en vid og rummelig