Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/122

Denne siden er ikke korrekturlest


I I 2 NORDLANDS AMT. ret under tørringen er af betydning for denne vækst. Paa den vaartørrede fisk er der ikke fuldt udviklet sop pa-a tørrepladsen. Men paa den fisk, som tørres i august og september, er der ikke sjelden sop, især hvis det under tør1-ingen er varmt og lang- varigt regnveir. Er nu fisken godt tørret og lagringen gunstig, vokser soppen saa sent, at fisken er afskibet, før den har ud- viklet sig synderlig. I varme aar og under ugunstige omstæn- digheder udvikler soppen sig med fart og ødelægger for store værdier. Selv den bedst tørrede fisk kan blive sort i nogle uger. At tørre fisk(.n godt og at vaske godt fartøier og boder, hvori fisken opbevares, er vistnok de bedste midler til at und- gaa mid eller mug paa klipfisk, men sikre er disse midler ikke. Lever og tran. Levertran udvindes af 1“lskeleveren. Den ud- skilles af sig selv i raa tilstand eller ved kunstig varme. Levertranen kommer paa markedet som medicintran, blank-, brunblank- og bruntran. Levertran af de forskjellige slags fisk, som torsk, sei, haa- kjærring o. s. v., har sin særegne smag, lugt og farve. I gjennemsnit faaes af en tønde lever: V4 medicintran, Ve blanktran, Ve brunblank og resten bruntran. - Den sidste faaes ved at koge den tilbageblevne lever i jern- kjedler og øse den over i en anden kjedel. Oprindelig tilgodegjordes leveren paa den maade, at fiske- ren, straks han kom af sjøen, fyldte den paa eketønder, hvis han selv vilde tilvirke den, eller den solgtes til handelsmanden, der tømte leveren i store kar og lod den staa. Den første flydende olje, som da skiltes ud, var «blanktran» eller «raa medicinx1, dernæst «brunblank» i sine forskjellige nu- ancer og endelig «bruntranen», der blev udvundet ved at koge (ïstenbrænde) resten; grakse kaldes bundfaldet. Det vigtigste ved kogning af damptran er at faa leveren un- der behandling saa fersk som mulig; bedst er det, at den dam- pes samme dag, den er fisket. Ved dampning af tran ledes damp ind i trækar, der ved bunden er forsynede med en udtapningskran for graksen og oventil med et nogenlunde damptæt trælaag. Disse kar fyldes med lever, og dampen fra kjedelen ledes, efterat laaget er paaSat, direkte ned i indholdet. Forurensningerne samt hinderne, hvoraf graksen bestaar, synker tilbunds, og oljen og stearinen danner en mekanisk blan- ding, der fyldes ved hjælp af hæverter paa tønder og danner den saakaldte «uklare» damprensede tran. Denne befries for stearinen og bleges ogsaa tildels. Ved den saakaldte koldklaring benyttes den egenskab hos