Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/124

Denne siden er ikke korrekturlest


114 NORDLANDS Au-r. vides i Bergenhus 1ensregnskab for 1577 ; da udførtes der 292 tønder rogn til de tyske stæder. Hvorledes rognen fra først af har faaet anvendelse i sardel- fisket, vides ikke at være oplyst. Rogn omtales som udførsels- artikel i et privilegium til Nordlands første amtmand, Preben von Ahnen, af 2den juli 1658, hvorefter von Ahnen kan kjøbe hos hvem han lyster den rafn (rogn), som findes i-torsken, og udføre denne til udlandet Det heder i dette privilegium: «Frederik d. 3die etc. G. v. at efter som os elskelige Preben v. Ahnen for os underdanigst hafver ladet andrage, at han til- sinds er, med andre Participanter et Compagnie i Nordlandene at anrette, hvorved de Varer kunde forhandles og i Penge gjøres, som hidindtil er bleven bortkast og Næring derved i Landene skaffes, underdanigst derfor begjærendes, at hannem nogen Pri- vilegium derpaa maatte forundes, da hafver vi naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillader, at han til den Brug maa kjøbe og afhandle Kronens Undersaatter, huem hannem Lyster, den Rafn, som i Torsken findes, saa og med fremmede Skibe den uden Riget at udføre, hvor Profit derpaa er at hente, dog at af hver Tønde Rafn som udføres skal gifves til Told, lige ved saltet Fisk. Gifuet etc. Hafn. d. 2 Juli 1658.» I aaret 179O sendtes fra Bergen 14467 tønder rogn, angivet til en værdi af 115914 rdl., mest til Frankrige. I rognhandelen har Norge faa konkurrenter; det meste af den rogn, som aarlig kommer paa markedet, er fra Norge. Men mai-kedet er begrændset, og mindre forandringer i forbruget eller tilførselen „bevirker stor forandring i priserne. Prisen under Lofot- fisket kan variere mellem 14 og 46 kr. tønden. Fiskerne salter selv sin rogn, dels lagesaltes den, men ofte saltes den i binger eller udborede tønder, tørsaltes. Saltningen fore- gaar oftest, straks fisken er sløiet, og rognen er kommet paa land. Naar fisket er over, lægger fiskerne rognen i tønder, uden at gjøre forskjel mellem god og mindre god rogn. Kjøberen støder en lang kjæp gjennem rognen paa flere steder for at undersøge, om der er samme slags rogn helt til bunden. Under disse forsøg støder han istykker en hel mængde rogn. Hvis rognen kjøbtes i fiskerbaaden med forskjel i prisen paa hel og sønderskaaret rogn, vilde det være et fremskridt Nogen rogn koges l1ermetisk, noget tilvirkes som kaviar. Man skjærer altfor ofte rognen sønder under flskens aab- ning, og derved forringes dens værdi som handelsvare, og den bliver da ubrugelig for tilvirkning f. eks. til kaviar og hermetisk nedlægning. For-sk .flsk. Ved de forbedrede kommunikationsmidler kan