Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/13

Denne siden er ikke korrekturlest

4 NORDLANDS AMT. Amtets vigtigste fiskerier er saaledes skreifisket eller vaar- torskfisket, seifisket og sommerfisket efter lange, brosme, kveite, uer o. s. v., fedsildfisket og storsildfisket samt fiske af laks og sjøørret. Torskefiskerierne udenfor amtets grændser søges af Nord- lands befolkning, forsaavidt adskillige deltager i Finmarks.flsket. I regelen reiser fiskerne til dette fiske først omkring den tid, Lofotfisket slutter. Finmarksfisket fra Nordland begyndte, efter Krafl, under krigen først i det 19de aarhundrede, da kornvarer ingensteds var at faa; mange søgte da vaar- og sommerfisket i Øst- og Vest- finmarken, for imod fisk at tilbytte sig rugmel, hør, hamp, tjære etc. af russerne. Disse reiser var dengang anseet for et nødven- digt onde; men da man kom i vane med det, blev de hyppige straks efter vinterfisket. Imidlertid er deltagelsen i Finmarksfisket fra Senjen meget ældre end fra krigsaarene først i det 19de aarhundrede; thi Petter Dass synger et helt aarhundrede tidligere: In(lbyggerne, som udi Senje-Lehn bor, Om Vinteren haver de fleste sin Ror I Værene hos dennem hjemme Saa tidlig at Vaaren indbryder i Land, Da søges Finmarken det snarest de kan, Sit Fiskeri der at forfremme. Hvor Fangsten opvaagner, did stunder de hen; Det lykkes vel ofte, de komme igjen Med alle Fartøier belastet; Den Næring gaar stundom saa lykkelig fort, At paa et Par Uger det knappest er gjort, At Anglerne blive u(lkastet. Hvor Lodden til Valen inddrives for Vind, Di(l søger og Torsken og løber der ind. Da tiskes der Nætter og Dage I 1904 deltog fra Nordland, efter tælling 14de mai, omtrent 1000 mand med 230 baade i Finmarksfisket eller loddefisket. Dette fiske er nærmere omtalt i Finmarkens amts beskrivelse (bi11d I, pag. 566-598). Derhos kan det erindres, at nordlæn- dingerne nu deltager i sildefisket langt udenfor sit amts grænd- ser, medens det tidligere mest var folk sydfra, som drev silde- fiske i Nordland. Ældre flSke1’ie1’. Allerede i den ældre jernalder var, som de talrige gravhauge viser, kysteme og øerne i Nordland for- holdsvis tæt bebygget, og allerede deraf kan med sikkerhed vides, at fiskeriet er en urgammel bedrift i Nordland. Hvis de helleristninger, som staar indridset paa graniten i Glaamfjorden, er fra bron(-ealderen, saa kan man vide, at fisk allerede i bronce-