Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/135

Denne siden er ikke korrekturlest


F1saEn1EB. 125 sig hnska1-le og 1eilændinger paa en baad og roede didhen, hvor silden var kommet. Han kvad da nogle vers, der ansees for ægte, og da not forekommer i disse, er vel ogsaa disse vers et bevis for, at noter dengang var kjendt. Disse Øivinds sildevers er vredne, men indholdet kan maaske prosaisk gjengives saaledes: Lad os ro sydover med skibet, der hvor sjøfuglene speider efter sild, som fanges med not, og prøve at faa tilkjøbs for mine venner de rødder (silden), som bølgesvinet (skibet) 1-oder op. Det heder videre, at da havde han solgt sit løsøre for fæ, saa at han kjøbte sild for sine pile. Da kvad han et vers, som maaske kan gjengives saaledes: Den spænde af sølv, som islæn- diugerne sendte, maatte jeg hytte bort for buskapen, som beiter ifjordene. Mine egne pile solgte jeg for sild. Det sidste ud- trykkes saa1edes,“ at han solgte buens sild (pilene) for havets pil (’sildene). Den første vinter-, Haakon Jarl raadede for landet, det vil sige 97O, gik silden ind rundt hele landet, heder det hos Snorre o Om Erling Skjalgsøn heder det, at «nogle af sine frigivne satte han til sildefiske». Der har efter dette paa den tid været sildefiske paa Vestlandet Ogsaa paa Østlandet synes de at have fisket sild paa Olav den helliges tid, thi Olav «forbød al vare- førsel fra Viken op til Gautland, baade sild og salt; det kunde gauterne vanskelig undvære». I 1l64 tillod pave Aleks(1nder III at fange sild, naar den kom til landet-, paa søn- og helligdage, undtagen de 15 største. Tilladelsen gjentoges i 1248 af Innocens I V; kardinallegaten Wil- helm a-f Sabina gav helligdagene helt fri, men det blev ikke bekræftet. Den hanseatiske krønikeskriver Herman Corner nævner 1428 sild som en af Nordlands vigtigste udførselsartikler til Bergen, og Absalon Pederssøn omtaler omkring 1570 de rige sildefiskerier i ’l’røndelagen og Haalogaland. I sidste halvdel af det 17de aarhundrede var Bergens ud- førsel i gjennemsnit kun 1000O tønder aarlig. Fra 165O-54 var den 8000 tønder og fra 1665-72 9000 tønder aarlig. Petter Dass omtaler i sin «Nordlands Trompet» ca. 168O sildefisket kun kort. Man faar indtryk af, at sildehandelen har indskrænket sig til, at folk i fjordene tiltuskede sig sild for næver og bord. I 1731 udførte Bergen endnu til udlandet kun 16000 tønder (nordlandske- og sommersild». Udførselen tiltog i midten af aar- hundredet, i 1758 og 1759 til omtrent 3000O tønder og i 176O til 43000 tønder nordlandsk siId, og dette skyldtes for en væsentlig