Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/136

Denne siden er ikke korrekturlest


I 26 NORDLANDS AM’I’. del storsilden. I et reskript om sildetiende af 26de marts 1756 heder det, at det største sildefiskeri falder i Bergens stift, næst Trond- hjems stift. Dette aar udførtes fra Bergen l57000 tønder saltet “sild, «hvoraf en de1, om ikke den største, indførtes fra Nord- landene» ( Christian Magnus Olrik: «Forsøg om Bergens Handel», Sorøe 1764). Fra 1788-96 var den aarlige udførsel gaaet ned til 25 O0O tønder, alt sommersild, idet vaarsilden paany var blevet borte, nemlig fra 1784 eller maaske rettere 176O. Noten har, som omtalt, været kjendt i gammel tid; i 2 breve -af 1626 angaaende sildefisket i Trondhjems len (Østeraat) om- tales «vadedræt». Ved forordning af 81te januar 1631 blev det paalagt at lade straffe dem, som med «gevalt anfalder andres nøter», fordi de selv ingen har, og hindrer dem i deres fiske samt tager deres sild. I alle tilfælde blev brugen af dette red- skab Ved forordning af 1ste februar 1786 forbudt paa Helgeland undtagen for Øivaag, Færøvaag og Nordvikvaag (Herø), A1stervaag -(Alstahaug), Rølvaag (Nesne) samt i «andre straksnnde ved hav- kanten». Forbudet udvidedes ved lov af 8de februar 18l6 til hele Nordlands og Finmarkens amter. - Under Bohusfisket i det 18de aarhundrede blev not brugt første gang i 1760, da regjeringen udsatte præmier for dens brug. Derimod blev brugen af not forbudt under fisket i slutningen af det 16de aarhundrede (l583). Loberg beretter, at i sidste vaarsildperiode (1808- 70) blev not brugt første gang i 1820 af Erik Thorsen Nesheim. Sommersilden, skriver amtmand Blom fra 1827, der før ud- gjorde en vigtig del af Nordlandenes fiskeri, især i Helgeland, Äer aldeles forsvunden fra denne kyst og har ikke vist sig i over 2O aar. Om den her er periodisk og omsider atter vil indfinde 0sig, er uvist, da man ikke kjender til, at den før har været saa aldeles borte. I 1801 og 1802 gik silden ind i saa overordentlig mængde, at alle fjorde var fulde deraf og strandbredderne laa bedækkede med død sild, saa at mange benyttede den til gjødsel paa agrene. “Senere fiskedes neppe sild til amtets eget forbrug. Dog ind- traf i 1817 et godt siIdefiskeri i Tysfjorden og Kanstadfjorden i Lødingen samt i Ofotfjorden. Et og andet aar fiskedes ogsaa sild i Saltenfjord. Tidligere, medens fisket gik for si-g i det &store, var det især i fjordene i Gildeskaal, Bodin og Folden, at man tog den største mængde sild. Senere blev fisket daarligt; der blev kun sendt omkring 750 tønder til Bergen i 183l, i 1832 omtrent 1OO tønder, men i 1833 kun nogle faa tørn- der sild. Sildefisket var indtil da mest hjemmefiske med garn. I fem- aar-sberetning 1835 heder det, at «noget synderligt lukrum ved