FISKERIER. I 29 Omkring St. Hans begynder den egentlige fedsild at vise sig; især i hundedagene (24de juli-23de august) pleiede havsilden at strømme fra havet ind i fjordene. Den er da fed og fuld af ister, fedt, som dækker alle indvolde, et bevis for, at den maa have havt rigelig næring, hvor den har opholdt sig tidligere. Hovedfisket falder i almindelighed senere nord end længere syd, modsat storsildfisket. Siden magres silden efterhaanden, eftersom 1-ogn og melke udvikler sig. - Maaske strækker gydningstiden sig over et længere tidsrum. Tildels afhænger vel tiden ogsaa af temperaturforholdene. Det siges, at silden i begyndelsen er mindre cvar», saa man kan gjøre kast paa dybt vande og saa langt fra land, som land- tauget rækker, uden at tage andre forsigtighedsregler under land- d.ragningen end at ro med en baad langs taugene. Silden kan gaa ind i næsten alle fjorde i Nordland, men nogle af dem har særlig ord paa sig, fordi de er gode silde- fjorde. Her maa først og fremst nævnes Eidsflorden, der vender en bred munding lige ud mod havet paa Langøen i Vesteraalen. 1)g1; er yg1““dgJ;“-jord, hvortil silden gaar ind i størst mængde, naar den-først gaar ind. -““ ““““ C -- - Sigerjjord i Vesteraalen og Østnesj)“ord iLofoten er sildefjorde, ligesaa Øks-fjord og Kanstadflord paa Hinnøen. I Østnesfjorden fiskedes 189O 12000O bl. sild. O.foWord var efter Schnitler tidligere, eller omkring 1718, aarvis paa sild, og jægter reiste did, sikre paa at faa lad- ning af sild. Siden den tid var silden borte, indtil for et par aar siden, det vil sige omkring l74O, da den begyndte at gaa til igjen. Ogsaa i vor tid har silden i mængde gaaet ind i 0f0t- fjord helt ind til Her;jangen. TysjÍjord er ogsaa en god sildefjord. Silden gaar ind i Sagflord, i Leinesfford og endelig Folla, hvor den undertiden gaar helt ind Mørsvikflorden og til Sørfolden; I Kjerringø herred fiskes ofte sild, og Misten;[jord er silde- fjord. Næst Eidsfjord er vistnok Saltenyfjorden den bedste sildefjord; i Skjerstadfjorden indenfor Saltstrømmen fiskes derimod ikke sild i mængden C - Fjordene i Beieren og Gildeskaal er sildefjorde, ligesaa Glaamjjorden, men Holandsflorden ansees ikke for sildefjord; i Sjonen ligesom paa Danm har været rige sildefiskerier. I Ranenflord og i Ve.fsenj)ord er der ikke ofte sild, men Vel- j)“orden, Bi7ldllZ3]ffOT(l og Ursflord ansees for gode sildefjorde. Disse oplysninger om, hvilke fjords der ansees for sildefjorde, O - Nordlands amt 11. I
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/139
Denne siden er ikke korrekturlest