Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/144

Denne siden er ikke korrekturlest


134 NORDLANDS A1uT. et stæng paa 6000 tønder og vedblev at optage saaledes de store sild i det, saalænge saltet strak til. Da der ikke var mere igjen af dette, blev resten sluppet. Denne maade at «sigte» et stæng paa, er neppe hyppig anvendt. Notlagot er et selskab, der omfatter notbrugets eier eller eiere, notbasen og mandskabet. Af fiskets udbytte tilfalder halv- delen notbrugets eiere og halvdelen notbrugets mandskab. Af bruttoindtægten betales først udgiften til slæbedampskib samt andre udgifter til det fælles bedste. Hvad der da bliver igjen er lagets nettofangst. Af denne uettofangst faar logifartøiet 1Z10 og dertil ofte en fast sum af 30-50 kr. samt en mandslot. Desuden har fartøiets skipper, det eneste mandskab, som fartøiets reder vælger, l mandslot. „ Hvad der bliver igjen efter fradrag af 1Z10 for logifartøiet og den faste sum 3O-5O kr., skiftes i 2 lige parter, hvoraf den ene tilfalder «folket» og den anden «bruget». Folkets anpart skiftes derpaa i lotter efter folketallet. Not- basen og -underbasen faar, selv om de er medeiere i bruget, regel- mæssig en ugentlig hyre ved siden af sine mandslotter. Den ud- gjør for basens vedkommende fra 12-2O kr. ugen og for under- basens 5-7 kr. Den udbetales altid af brugets anpart. Mandskabets lønsvilkaar er forskjellige. De fiskere, som er medeiere i bruget, oppebærer kun sin mandslot og sin brugslot. Det leiede mandskab, som ikke er brugseiere, faar 4-7 kr. i ugentlig-hyre og Ve mandslot, men de har adgang til at frasige sig hyren og vælge hel mandslot. Paa sommerfisket, og tildels paa vinterfisket, faar det leiede mandskab almindelig ingen hyre, men fuld mandslot og endel proviant. Udgifterne til 1eiefolkets hyre og proviant bæres altid af bruget. Af brugets anpart udredes først alle paa bruget faldende særudgifter til hyre og proviant m. m. I en vaag, hvor silden staar tæt, kan flere notlag være sam- lede, og alle arbeider de med at sætte sine nøter ud. Reglerne for sætningen iagttages saa godt som muligt, men ofte bliver der tvist om sæt og fangst, og en saadan retssag kan gaa baade aar og dag. Undertiden bindes flere nøter til hverandre, og saa «ringes» silden ind, og nøternes ytterste kanter hales mod land. Silden er nu indestængt mellem notvæggen og landet. Naar silden ikke har gaaet mod land, men staaet ude i fjorden paa dybt vand, er mange nøter blevne bundne sammen og sat i pas- sende dybde, og saa er hele rækken af nøter halet indover, og sildestimen drevet foran den mod land. Opgjøret er ofte indviklet paa grund af de tvungne lag,