Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/146

Denne siden er ikke korrekturlest

136 Noa1)1.ANns A1uT. - Paa grund af den store lethed, hvormed kastelag stiftes mel- lem baserne, vil nutildags regelmæssig alle paa et fiskevær lig- gende notlag blive delagtige i sildefaugstens udbytte, og dette udbytte vil blive nogenlunde jevnt fordelt blandt notfislrerne. Ved sammenslutningen bliver sildefisket mindre risikabe1t og ud- sigten til vinding sikrere, om end det enkelte lags og den enkelte mands fortjeneste kan blive mindre. Fra de omliggende bygder og fra fjernere egne kommer der folk til, naar der er stængt sild. Kvinderne søger arbeide som ganere og saltere, og der tjene-s god dagløn, men det er ofte surt arbeide at gane og salte sild under aaben himmel. “ Nattelogiet er trangt, folk ligger stuvede som selve silden i tønden paa gulvet i et lidet rum eller i et fartøi. Med kosten bliver det ofte som det kan, da arbeidet skal gaa for sig i hui og hast. Foruden de kvinder, som driver ganing og saltning, kommer ogsaa kvinder, som sælger kaffe og mad; nogle driver smughandel med stærke drikke. Saa kommer urjøder og andre jøder, som vil leve med af si1den, og livet i en sildefjord er ikke altid som det bør være. Fra kjøbefartøier kjøbslaaes og pruttes, man kommer overens om prisen, og saa tages silden op af noten ved hjælp af en mindre not, orkastnoten. Silden øses op i baadene med hoven, maales ud til kjøberen og betales. Salterne begynder sit arbei(le, ganerne ligesaa. Snart foregaar arbeidet paa dækket af kjøbe- fartøiet, snart paa land, enten i salteriet eller under aaben himmel. Indtræffer uveir og forrygende storm, medens sildestængene staar i sjøen, voldes ofte store tab. Her skal kortelig omtales sildefisket i Eidsflo&-den i 1885. I 1885 fiskedes meget fedsiId i Nordland; der angives 49857O bl. til en værdi af 23723O0 kr. Af denne mængde faldt 392000 bl. paa Hadsel herred, og af dette udbytte igjen 375 OOO bl. paa Eidsfjorden alene. Eidsfjorden gaar med retning mod nordøst omtrent 2O km. ind i Langøen; dens fortsættelse ud mod det aabne hav mellem Langøen og Hadseløen kaldes Vesteraalsfjorden. Sædvanlig er den sild, som kommer ind her, fed, og den kommer af og til i mængde, naar den kommer. I slutningen af august var fisket rigt paa Vesteraalsfjorden indover til Eidsfjord, idet der foregik et stort indsig af sild. Fra den 25de august var drivgarnfisket rigt, bedst ude i fjorden. Først i september var der stort fiske baade med not og med garn. Den 5te september var stængt ca. 125 OOO maal med 16O nøter, og prisen var 10-l2 kr. maalet.