138 NORDLANDS AMT. Udbyttet for den enkelte fisker stod ikke i forhold til det rige fiske. Det skulde fordeles paa mange nøter, og ofte skulde de noter ogsaa have sin lod, som efter truffen aftale havde været med i laget, uden at de var kommet til at væde noten. Garn“flsket. Sildefisket med garn foregaar enten med sætte- gam, der heftes fast og staar paa et bestemt sted i sjøen, eller med drivgarn, som driver omkring, fæstet sammen garn i garn til en «lænke», hvis ene ende fastholdes af fartøiet eller baaden. Sættegarn var tidligere det almindelige og eneste redskab til fangst af sild. Garnfisket er en billigere og mindre risikabe1 be- drift end notfisket. Det kræver mindre kapital, mindre folke- hjælp og kan dog give rigt udbytte. Garnfiskerne kan tage sil- den baade nær land og paa fri sjø med drivgarn; notfiskerne kun, naar den gaar under land. Garnmanden har saaledes med sine billigere redskaber flere chancer end notmanden; men naar silden kommer under land, kan notfiskeren i et eneste kast fange mere sild end garnfiskerens samlede fangst, var end hans garn «staurgaaede» hver eneste nat under hele fisket. Fiske med Sættegarn foregaar mest paa beskyttede steder i fjorde og sunde, hvor bund og strøm tillader det. Drivgarnene og sættegarnene er oftest af samme sort. Til sættegarnsfiskeriet bruges altid aabne baade paa 15-2O tønder og bemandet med 3-6 mand med 12-30 garn. Garnene sættes i «lænker» paa 3-5 garn paa steder med passende dybder. Disse lænker bli- ver forankrede i begge ender og holdt oppe af kagger med taug fastgjort i enden af hvert garn. De sænkes ned i forskjellige (lybder efter omstændighederne, og ofte bliver de sat paa bun- den. I Nordland bruges ilestene til forankring af lænken. Garnene sættes om aftenen og trækkes i lysuingen. Naar de er trukket, bliver silden aftinet, og garnene trukket op paa fjeldet for at ligge luftig. “ Indtrækningeu i baaden foregaar over en lang rul, som er fæstet paa æsingen eller paa skvætgangen midtskibs. 1 gamle dage, da der ikke var opkjøbere af silden, fiskede man n1adsild for aaret samt agn for dagen og saa nogle tønder til, for hvilke man hos fjordfolkene tiltuskede sig river, næver, kjeiper o. lign. Resten -blev brugt til kreaturerne. I gode aaringer kan man tjene godt paa silden. 2 mand i en seksæring kan faa op til 10-12 tønder sild i løbet af en nat. Drivgarn.s:flsket har i lang tid været kjendt og brugt i Norge, men før var det kun smaa aabne baade inde i fjordene ogi lukkede farvande, som drev. Naar solen er dalet, saa at det er nogenlunde mørkt midt paa natten, kan sildegarn sættes. Saalænge natten er lys, nyt- ter det ikke at prøve med garn efter silden. I regn og skyet
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/148
Denne siden er ikke korrekturlest