Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/149

Denne siden er ikke korrekturlest


- FISKERIER. 1r39 veir om natten bliver det mørkere og dermed større udsigter til fangst. Om høsten ror fiskeren ud om aftenen med garnene, hvor der viser sig fugl eller hval og sætter garnlænken. Er der vind, heises et seil, saa at lænken strækkes. Udefter natten skiftes man til at sty-re og sove. Der er oftest en hel flaade paa samme sjøstykke. I vindstille maa i regelen begge mand være i virksomhed med at strække lænken ved smaat at ro baaden. Saasnart det bliver dag, tages garnene op, og under opseilingen til været «aftines» de, d. v. s. silden plukkes ud af maskerne. Først efter 1895 er drivgarnfisket udenskjærs blevet al- mindeligt i Norge. Havfiskeri med drivgarn foregaar fra alle de lande, som har kystlinje mod Nordsjøen. Drivgarnfisket nær kysten drives af fartøier, som er udrustet til at bringe fangsten fersk iland. Ved det egentlige havfiske saltes fangsten ombord. Drivgarnfisket efter fedsild i Vestfjorden i Nordland foregaar i september og en kort tid udover høsten med dampskibe og skøi- ter, ogsaa med aabne baade, sneiseilere og raaseilere. Damperne er almindelige linedampere og tildels agnsilddampere med 12 mande besætning. De bruger 30-35 garn i lænken, 2O favne lange, garnene sænkes 6--20 favne dybt. Seilfartøierne er af alle mulige slags, dækkede og halvdæk- lrede 5-2O tone med 5-7 mand De bruger en garnlænke paa lO-2O garn af samme størrelse og slags som damperne. Aabne baade har 4-5 mand med 6-12 garn. I 189O-aarene udviklede der sig et drivgarnfiske i mere aabne farvande og med større farkoster. I aaret 1894 var der først i august store sildestimer udenfor Værø i Vesteraalen, og samtidig var det godt veir, saa man seilede længere ud, helst med kuttere og større nordlandsbaade. Samtidig sendtes slæbe- baade med sildegarn. Først i september var det slut med driv- garnfisket for Vesteraalen, men samtidig kom silden i Vestfjor- den, hvor det fortsattes paa samme maade, helst paa stræknin- gen Skraaven-Hammerø. Her dreves fisket helt til udgangen af november, hvorefter silden blev borte. I 1895 begyndte nogle dampbaade drivgarnfiske i Vestfjor- den allerede i midten af juli tildels med rige fangster. Der del- tog da flere og flere tildels ogsaa udenfor Bø i Vesteraalen, ind- til silden i september gik ind i fjorden, saa nøterne kunde naa den. I 1896 fiskedes der adskillig sild udenfor Eidsfjorden ogsaa med dampbaad, men da silden temmelig snart gik saa langt ind, at man kunde fange den med not, ophørte drivgarnfisket, idet prisen blev saa lav, at garnfisket ikke fandtes lønnende. I 1900 foregik ogsaa betydeligt drivgarnfiske indigjennem Vestfjorden, hvori deltog saavel større dæksbaade som endel dampbaade.