Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/15

Denne siden er ikke korrekturlest


6 NOR.DLANDS A1uT. I Gnltorers. saga fortælles, at flere unge islændere, som op- holdt sig i Norge paa Harald Haarfagres tid eller i 2den halv- del af 9de og i begyndelsen af det lOde aarhundrede, drog til Haalogaland for der at tjene penge ved skreifiske. I Heimskringla i Olav den helliges (l0l6-1030) saga nævnes «Vaagestævnet», hvortil «.4sbjørn 1S’ælsbane var reist med en byrding eller med et stort lasteskib bemandet med nær 20 mand». Det var let at kjende, da det var malet lyst med hvidt og rødt og havde stribet seil. I samme saga fortælles, at kongens hirdmand, Aa-mund Gran- kelssøn, samtidig seilede fra Langøen i Vesteraalen sydover langs land, og da mødte han skibe af Vaagaflaaden. Det var følgelig skibe, som seilede fra Vaagan og nordover, og det synes efter sagaen at have været om sommeren. Det rimelige er da, at det har været skibe, som havde hentet tørfisk fra hjelderne, og at der samtidig har været handelsstevne eller marked. Samme Asmund Grankelssøn var søn af en bonde paa Helge- land og kom i strid med Haarek paa Holm om et udvær; om dette heder det, at det laa ud imod havet. Der var sæl og fugl at jage, og det var et ægvær og fiskevær. Da Haarek gjorde for- dring paa været, har det vel ikke ligget saa langt fra Tjøtta. Kong Øistein Magnussøn, som var konge fra 11O3-10l22, omtaler selv i mandjevningen med broderen, Sigurd Jorsalfar, at han i Vaagan indrettede tilhold for fiskere, for at fattigfolk kunde finde livsnæring og hjælp; han lod ogsaa en kirke bygge der, fik en præst ansat ved den og skjænkede gods til kirkens vedligeholdelse; forhen var næsten alt hedensk paa dette sted: de, som nu nyder hjælp af alt dette, vil nok huske, at Øistein har været konge i Norge, mente han. At han indrettede tilhold for fiskere, vil vel sige, at han lod indrette rorboder der. I Sverres saga heder det: «Der laa i l177 femti byrdinger ved Raudabjørg, men med dem vilde kongen intet have at be- stille, da de allesammen var kjøbmænd, komne nordenfra Vaagan, thi han vilde aldrig gjøre kjøbmænd noget mén, naar de pas- sede sig selv.» I kong Sverres berømte tale mod drukkenskab ankes 1186 over, at smør og skrei borttuskedeS mod vin til landets ruin og fordærv. Skrei nævnes som handelsvare i flere retterbøder fra det 13de og l4de aarhundrede. Det var visselig for skreifiskets skyld, at hanseaterne satte sig fast i Bergen, og det var væsentlig ved tørfisken, at deres kontor der fik en stor betyning. Torskefiskeriet har vistnok i det hele været godt i det 14de, 15de og den første del af det 16de aarhundrede, efter det tyske kontors historie i Bergen.