Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/150

140 NoB1)i.AN1)S Amt Ogsaa da gik silden tilsidst ind i fjordene, saa den kunde fan- ges med not, hvorefter drivgarnfisket ophørte. Siden aaret l9Ol, da der ogsaa var lidt drivgarnfiske i Vestfjorden, har dette, paa grund af sildens gang kun havt liden betydning. Forsøgsfisket efter sild er hasardiøst. I Nordhavet er ved enkelte spredte forsøg under «Michael Sars’s» togter paavist enkelte sildeforekomster. Stors-ild.flsket. Storsilden er saa stor som vaarsilden og gyder antagelig samtidig eller mulig noget senere end denne. Nogle iagttagelser gaar ud paa, at den gyder i februar. Den storsild, som viste sig ved Helgeland i 1888 og forblev der vinteren over, gød i den første halvdel af april. Denne sild har kun stødt under land i kortere perioder. En saadan indtraf i imidten af 18de aarhundrede, da silden fra l74O til 1756 fulgte hele den norske kyst fra Nordkap til søndenfor Stad. I 174l, 1742 og l743 viste «den store graabensild» sig, siger Molberg (1781), i saa stor mængde, at den opfyldte hver bugt, fjord og sund fra Vardøhus til Trondhjemsf;jorden. Biskop Ni(-olay C. Friis omtaler sildefisket fra Senjen til Helgeland og tilføier, at man ikke har vidst af denne sild uden i «ældgamle tider». Fra l76O-70 skal storsildfisket ligeledes have slaaet godt til undtagen for Helgeland i 1766. I 1776 udeblev derimod «høstsilden» aldeles i Nordland. I sidste storsildtid mærkedes storsilden først udfor Øksnes i l86l.‘ Den stødte ikke under land før i 1863. Fangsten var i begyndelsen ubetydelig, nemlig i l863 kun 27OO tønder, hvoraf 25O opfisket i Dverberg, 2000 i Øksnes og 450 i Bø. Samme aar stødte den ogsaa under land ved Myken og Trænen. Aaret efter optraadte den i store masser langs hele kysten lige ned til Stemshesten i Romsdalen. Fisket naaede sit høidepunkti l871, da udbyttet ansloges for Nordlands vedkommende til 660000 tønder. Det ophørte imidlertid som fiske allerede med 1874. Senere har storsilden kun forekommet blandet med anden sild, indtil den i 1888 atter skal have vist sig i Søndre Helgeland. Medens silden søgte under land, optraadte den meget regel- mæssig. Fisket begyndte i Senjen i midten af september, i Vesteraalen i første halvdel af oktober, i Nordre Helgeland i de sidste dage af november og i Søndre Helgeland i begyndelsen af december. Det ophørte omkring juletider, i Søndre Helgeland noget senere, i Vesteraalen noget tidligere. Fra Vesteraalen og Senjen, hvor silden først søgte ind paa kysten, synes den i de første 5 aar, 1867 til og med 1871, med stor regelmæssighed aarlig at have draget forbi Lofotøgruppens sydspids i lige sydlig retning paa de helgelandske øgrupper fra