Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/153

F1S1(ER1ER. 143 vistnok indførtes ogsaa fra gammel tid salt. Men tilgangen paa salt har vistnok været liden. Saltmangelen var selv langt ud i det 17de aarhundrede oftere følelig. Saaledes anfører Mikkel Hofnagel, at en tønde Salt i marts maaned 1642 kostede i Bergen 8 à 9 rigsdaler. At sildesaltning skulde have været ganske ukjendt hos os i ældre tider, synes dog lidet rime1igt. Et folk, der selv tilvirkede salt og tidlig indførte salt, og som benyttede dette ved tilberedningen af andre levnetsmid1er og som fra gammel tid af havde havt adgang til nogle af verdens rigeste fiskerier, maatte, ytrer statsraad L Daae, nødvendigvis ledes til at anvende dette middel for at bevare en fangst, af hvis rigdom en stor del ellers maatte gaa tilgrunde. Det er ikke godt at indse, hvorledes det skulde være muligt for de udenlandske skibe, der i det 13de og 14de aarhundrede søgte de norske fiske- rier, at bevare sin fangst, medmindre salt benyttedes til opbe- varing af samme. Det synes lidet rime1igt, at tørret sild, uden at tage skade, skulde kunne føres skibsladningsvis langs kysten fra Nordland til Sogn, saaledes som det antydes i fortællingen om Halfred Vand- raadeskald fra Haakon Adelstensfostres tid, eller fra Nordland til Bergen, som Herman Corner beretter. Benævnelsen «meisasild» udelukker ikke muligbeden af salt- ning, da det i senere tid har været ikke usædvanligt, at man fra de bergenske fjords af har kløivet spegesild i meiser til de gaarde, hvortil adkomsten har været besværlig, hvilket, før veien over Lærdal blev farbar med læs, ogsaa skal have været tilfældet med hele den sildeforsyning, som gik derover til de tilstødende oplandsdistrikter. Paa gr11ndlag af disse betragtninger, antager Daae, at salt- ning af sild har været kjendt her fra de ældste tider, men denne saItning har været meget ufuldkommen og har kun for en kor- tere tid formaaet at bevare silden for bedærvelse. Den paa mange steder i landet endnu herskende mærkelige forkjærlighed for daar1ig saltet eller sur sild og sur fisk i det hele taget kan være en levning af længst hensvundne tiders husholdningsskik. Saltningen af den nordlandske fedsild maa foregaa hurtig, hvis varen skal blive god. Der klages ofte over (laarlig pakning og slet sortering, og man har anbefalet tilvirkning efter hollandsk eller skotsk maner, men det nytter ikke, hverken forbedret til- virkningsmaade, bedre tønder, vragerlov m. v., saalænge sil(len ikke behandles godt fra første haand. Notsild tages op i store listerhaade paa indtil 100 maal og derover. Naar baaden er fyldt, roes den til kjøbefartøiet, hvor silden heises op, maales og styrtes i en eneste stor binge paa