Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/16

F1s1(EmBB. 7 Den ihærdighed, hvormed tyskerne holdt sig fast der, selv efter- at de ikke længere kunde modstaa den indenlandske konkurrance, antyder, at fiskeriet har været regelmæssigt og rigt. Torskefiskeriet- omtales i en retterbod fra begyndelsen af det 14de aarhundrede, der bestemmer, at paa alle fiskesteder skal alle retstrætter staa i bero under ski-eifisket fra kynde1s- messe til mariemesse, og dette viser, hvilken vigtighed der til- lagdes fiskeriet. Den ældre lovgivning synes ikke at have taget noget sær- ligt hensyn til torskefiskerierne. Fiskerier foregik i aabent hav eller fjord og med snøre, saa der var neppe stor opfordring til at give love om fisket. Biskop Haakon sendte i 1338 en foræring til broder Petter Abo i Rom af 1OO skrei eller stokfisk, saa tørfisk havde allerede paa den tid fundet vei til Italien. I registreringen over Berdor Rikes bo (1328) findes anført store kvantiteter af skrei, kroppang (en mindre sort torsk) og lange, og endelig omtales «god ok gjild háleygsk skreid» i 1388 og senere. Lofotfisket er aarvist, men det er dog ujevnt, og der synes at have været tider, da fisket i Østlofoten har ligget nede eller været daarligt, som og tilfældet har været nogle aar i den seneste tid. Forfatteren af Den norske Se k1ager over (1584), at torske- fangsten ikke i de aar gik til som tidligere, og at fiskeriet, navnlig i de sidste 12 aar, var meget formindsket. Vistnok om- taler hverken Absalon Pederssen, Peder Claussøn eller .4rent Berntsen nogen væsentlig formindskelse i skreifiskeriet i løbet -af den sidste halvdel af det 16de aarhundrede, og forfatteren af Den norske So gjør sig skyldig i mange overdrivelser. Men det be- rettes med sikkerhed i optegnelser af præsten i Rødø, Maurits Rasch, at fiskeriet i 1601 slog fei1. p Schennebol siger i «Lofotens och Vestraalens Beskriffuelse» af l591: «Dette fiskeværd Voge haver i gamle dage været en l:iebstæd, og der findes endnu udi Thrundhiem gamle previ1egier som lyder om samme Voge, men nu er det ikke andet paa denne dag end et armt fiskeværd, og der bor ikkun 10-12 arme elendige stavkarle.» I aarene 1650-54 angives Bergens aarlige udfersel af tør- fisk til i gjennemsnit at have været omtrent 33O 000 vog (5 940 O00 kg.) og af saltet fisk 40 000 tdr.; i 1665-72 i gjen- nemsnit aarlig til omtrent 28000O vog (5040000 kg.) tørfisk og omkring 2000O tdr. saltfisk; i l695-99 til l5000O vog (2 700000 tørfisk og 16-17000 tdr. saltfisk. Denne for- mindskelse.i udførselen hænger maaske sammen med beretnin- l I