Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/161

BERGV2ERKSDRIFT ’OG sTENBHY1)1v1NG. 15l opgivet af selve finderne eller anmelderne som værdiløse, thi et muthingsbrev koster ikke mange kroner. Da det kun er et lidet antal af fundene, som drives, og da man, for at beholde sine fund i aarevis, maa faa frist paa dem, og da antallet af fristä bevillinger i l904 er 42l5, saa viser det, at henimod halvdelen af de muthede anvisninger er opgivne af mutherne, idet de ikke har holdt dem i frist. Nu er det vistnok saa, at ofte anmeldes og muthes den samme anvisning gjentagne gange, saa at det ingenlunde er saa, at antallet af anvisninger svarer til antallet af fund, -og flere muthingsbreve maa ogsaa ofte udstedes paa samme anvisning, men tallene viser dog, at de fleste fund opgives snart. Aarsagerne til denne voldsomme anmeldelse af fund er for- skje1lige. I mange tilfælde anmeldes og muthes i god tro, idet vedkommende finder antager at have gjort et f11nd, og da driften i Svenningdalen en tid var fordelagtig, og senere driften ved Suli- telma gav godt udbytte, er haabet om at vinde rigdomme vakt hos mange. I de senere aar kommer hertil forsøget paa at tilgodegjøre jernmalmene i Nordland, og disse jernmalme har adskillig ud- bredelse, saa de anmeldes paa mange steder. Dernæst har udlændinger saavelsom indlændinger drevet skjærpningen paa den maade, at de leier folk, undertiden finner, som farer om i fjeldene og søger efter ertser; de har sin betaling for dagen, og kommer vistnok tilbage med mange anmeldelser af værdiløSe fund. Saa er der nogle, som anmelder nær tidligere fund i haab om, at den ældste finder ikke har iagttaget eller skal glemme at iagttage alle lovens bestemmelsen saa at første finder mister sin ret. Denne trafik er saa almindelig, at der er dannet en ny benævnelse for disse anmeldelser af andres fund, idet de benævnes overskjærpninger-, en urigtig benævnelse; thi at skjærpe er at arbeide i fjeldet eller at gje11nembryde jordens overflade for at søge efter nyttige mineraler, medens disse overskjærpninger er anmeldelse af andres fund i haab om, at første finder eller anmelder af en eller anden grund kan miste sin ret. Endelig er der en del af de gruber, som holdes i frist, der er anmeldt af den grund, at man vil bemægtige sig hele erts- distrikter, saaledes at man spærrer feltet for andre. Det er bergværkslovens hensigt, at gruberne skal komme i drift, men den tillader, at en mand beholder sit fund, hvor der er aarsager tilstede, som hindrer ham i at drive, men.disse hin- dringer maa ikke være saadanne, som tilregnes grubeeieren; de maa hidrøre fra særegne og forbigaaende Omstændigheder ved gi-ubens eller skjærpets drift eller ved ertsernes benyttelse eller afhændelse.