Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/162

152 NoH1)1.AN1)s A1æ1T. Det skal godtgjøres for bergmesteren,“ at disse hindringer er tilstede. Det har imidlertid udviklet sig saaledes, at disse frist- bevillinger næsten altid gives. Naar der holdes i f1-ist 4215 fund i 1904, saa tør man vistnok trygt gaa ud fra, at de fleste muthere slet ikke agter at drive, men at de holder anvisningerne i frist, dels for at holde andre borte, dels-i haab om, at en eller anden skal afkjøbe dem deres fund, saa at de tjener lidt eller meget paa sin skjærpning. o En god og liberal lov er her udnyttet til sine yderste grændser, men trods disse tusender af anmeldere og muthere, som ligger ind paa hve1-andre, har hele denne trafik kun givet anledning til meget faa processer. Derimod lader det sig ikke negte, at al denne skjærpning har givet anledning til unødige udgifter, mange skuffelser og til en saare uheldig handel med værdiløse fund. Det var i begyndelsen af 1870-aarene, at Vatnbygdens erts- rigdom vakte beboernes opmærksomhed; først var det svovlkis og kobberfattig svovlkis, som fandtes, men i l876 opdagedes flere steder kobberkis i større mængde, og 4 skjærp anmeldtes; senere kom mange flere til. Overstiger Tømees Lassen henledede først opmærksomheden paa disse gruber i et arbeide «Kobberforekomsten i Vatnbygden i Nordland» (Polyteknisk tidsskrift 1879). Allerede Lassen omtaler i l879: Furubakkens 6 skjærp i sydvest for gaarden Storli ved F uruhaugen. Jakobsbakkens 3-4 skjærp i sydøst for de foregaaende. Hankabakkens 3 skjærp nord for Fagerli. 2lIons Petterurens 3 skjærp vest for gaarden Sandnes. Glasstulea1 skjærp tæt ved Grønli. Mens Petergruben kaldtes den ældste grube, og den skal have sit navn efter den mand, der først fandt malm der. Senere eiere af skjærpene fik disse undersøgte af bergmester Tellef Dahll og andre, der fandt vanskelighederne ved transpo1-ten i denne afsides egn for store. Der krævedes store udlæg for at udnytte forekomsterne. I 1886 fik konsul N. Person i Helsingborg med malmleierne at gjøre, veiledet af den svenske bergma11d Aljred I:Iasselbom, som i 1887, i februar maaned, med 5() mand reiste opover for at bryde malm til prøvesending. Paa vinte1-føre tidlig paa vaaren kjørtes endel kis nedover til Fineide som prøve, og i juni ski- bedes yderligere 420 tons. Ved oprettelseu af Sulitelma aktiebolag skaffedes den fornødne kapital tilveie, og den egentlige drift begyndte i 1887, da gru- berne gik over til dette selskab.