Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/167

BERGV‘ERKSDRIFT 0G STENBRYDNING. 157 paa begge sider af ().fomord i Evenes og flere steder, og lignende forekomster optræder ogsaa i Ibbestad og Salangen. Jernmalmen synes at optræde i forskjellige, nogenlunde nær hverandre liggende lag i den midtre og øvre del af glimmerskifer- marmorformationen; overalt ligger malmen i leier i eller nær mægtige kalksten- eller dolomitlag. Malmen selv er ofte lagdelt og veksler ofte med glimmer-skifer. Mellem malmlageue og glimmerskiferlagene er der oftest en skarp grændse. Den nordlandske lagdelte jernma-lm i leier har almindelig noksaa lang udstrækning, og ofte er der flere forekomster inden et og samme felt; mægtigheden er nu og da stor, i regelen er jerngehalten lav, 35-4O pct. jern, undertiden 4O-45, sjeldnere 45-55 pct. Fosforgeha1ten er ofte 0.15-0.2O pct., i regelen er der lidet svovl og ikke titan. Kvarts og gjerne noget epidot, hornblende og granat ledsager malmen. Mangangehalten er paa de fleste steder lav (O.1--0.5 pct.), andre steder er mangangehalten sterre, 3 til 5 p(it., nu og da op til 8-l2 pct. Jernglands er hyppigere end magnetjernsten; enkelte forekomster fører jern- glands med lidet magnetjernsten, andre magnetjernsten næsten uden jernglands; oftest er det jerng-lands med endel magnetit. Jernglandsen er ofte jernglimmer, og malmen bliver da jern- glimmerskifer. Paa faa steder vil man ved haa-n(lskeidning kunne sortere ud malm med 50 pct. jern, men i regelen er jernertsen blandet med kvarts, epidot, granat o.s.v., saa haandskeidning, op til høi jerngehalt, lader sig i regelen ikke udføre; de fleste leier holder gjennemsnitlig omkring 38 pct. jern. Ved sortering kan man faa malmen op til 42-45 pct. Ved Fuglstrand og i DoIstadaasen (Vefsen) er malmen op- blandet med granat, epidot og hornblende. Jernmalmen ved Næverhaugen i Skjerstad og Dunderland i Mo i Ranen var gjenstand for nogen bearbeidelse i 189l, Orm- liens og Fuglviks jernmalm i Mo i 1892, Dundeflands atteri l893, Fuglestrands i Hemnes og Dolstads i Vefsen i 1894, Tomma og Seljeliens i Ranen i 1895. Der er desuden anmeldt mange steder, som i Efjorden i Beieren. Driften paa de mange blottede og meget omtalte jernfore- komster har udenfor Dunderland været ubetydelige. De færreste eiere indsender beretning om, hvad der er gjort for at under- seg-e. Egentlig bergværksdrift har ikke fundet sted undtagen ved Dunderland Iron Ore (3ompany’s anvisninger i Ranen. An- læggene og de forberedende arbeider i jernmalmfelterne her forud- sætter en produktion af mindst 5000 tons i døgnet, naar anlæg- gene er færdige. Knuseværket og separationsværket er prøvet,