BERGV‘ZERKSDRIFT OG STENBRYDNING. I59 Navnene paa disse bygninger vil maaske kunne give et be- greb om processen. Først skal malmen knuses i knusehuset, saa skal den tørres i tørrehuset, saa skal den finknuses, saa sigtes, derpaa skal endel berg blæses bort i blæsehuset, saa falder den forbi magneter, der uddrager den magnetiske jernmalm, der- paa falder den atter forbi magneter, der udskiIler jernglandsen, saa skal den atter udsættes for vind; saa føres den fra Stor- forshei paa den 17 km. lange bane til Guldsmedviken, hvor den formes og brændes. Malmen brydes for tiden ved Ørtvatn, og indtil sommeren l907 er der brudt ialt l2000O tons, men det store anlæg er som nævnt endnu ikke i ordentlig drift. - Malmen lastes paa store vogne ved hjælp af dampslmffer (sIeamshou?els), som kan løfte 15 tons, og vognene, som rummer l0Vs ton, drages op i høiden ved det store knusehus. Her falder den ned paa et stort valsepar, 7 engelske fod lange og 7 fod brede; hver valse veier 5O tone og drives af hver sin damp- maskine; valserne gjør 16O omdreininger i minuttet. Fra de store valser falder malmen paa 3 mindre, men dog svære valser, 5 fod i diameter og 3 fod la“nge, hvorpaa malmen atter fordeles paa 2 par valser. ’ Fra knusehuset føres malmen paa bælter uden ende op til tørrehuset. Her er øverst sigter, der udski1ler alt det, som er mere end 1îf2 tomme i diameter, hvilket gaar tilbage til valserne. Det finere knuste glider ned paa plader i tørrehuset, hvor der fy-res med stenkul. Derfra kommer det i et forraadshus. Derefter skal malmen knuses finere, og dette sker i finknuse- huset, hvor der er 4 par valser, 3 fod i diameter og 8 tommer brede. Til denne finknusning behøves stor kraft, til hvert valse- par 350 hestekræfter. Derefter kommen malmen til sigtehuset, og her sigtes ud alt det, som er over 1Z4 mm. i diameter. Det, som er grovere, gaar tilbage til flnknusehuset. Derefter kommer malmen til blæsehus no. 1; her udsættes den for en luftstrøm, frembragt ved en ventilator, der blæser paa den faldende malm, saaledes at endel af den lettere, mere apatit- holdige eller fosforholdige sten fjernes fra den tyngre malm. Derefter kommer malmen til den bygning, hvor den mere magnetiske malm, magnetjernstenen, udskilles. Her er 4 rækker magneter, hvert med 35 sæt og i hvert sæt er 16 enkelte mag- neter, ialt l540 magneter. i Derefter kommer det, som ikke er udskilt, til den bygning, hvor den mindre magnetiske malm, jernglimmeren, hematiten, skal udskilles. Her er 4 rækker magneter, hvert paa 6O sæt og hvert sæt paa 2O enkelte magneter, ialt 480O magneter.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/169
Denne siden er ikke korrekturlest