Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/17

8 NORDLANDS AMT. gen om, at torskefiskeriet i de sidste aar af det l7de aarhun- drede i Nordland var mindre godt. I l731 udførtes fra Bergen 18O OOO vog (324O OOO kg.) tørfisk og 55OO tdr. saltet fisk, og i 1751 naaede udførselen op omtrent til samme beløb som et aarhundrede tidligere. Maaske staar den store udførsel i midten af det l7de aarhundrede i forbindelse med særdeles rige fiskerier paa den tid, og det er særlig bekjendt, at man i 1642 fiskede meget godt. Det maa erindres, at Bergen i det l7de aarhun- drede ophørte at være den eneste udførselshavn for tørfisk i vort land. Vistnok fortæller Martinus Zeillerus i sin «Descriptio nova Daniæ, Norvegiæ etc.», trykt i Amsterdam 1655, at en utrolig mængde tørfisk føres fra alle Norges provinser og byer til Bergen for derfra at eksporteres, men Trondhjem var dog dengang begyndt at hæve sig igjen, og fra aarhundredets Slutning spiller ogsaa Lille-Fosen (Kristiansund), der i l669 ud- førte 41O tdr. saltfisk og l3O0 vog tørfisk, men i l697- over 1000O vog tørfisk, en rolle, og ved siden deraf udførte Molde i l733 4 a 5000 vog tørfisk. I midten eller slutningen af det l7de aarhundrede synes Lofotfisket at have været meget daarligt, ialfald i Østlofoten; thi Petter Dass skriver: Men akl Den Søha11del staar aldrig ved Lav, Den har alt forkjeret og tager flux af, 0s Havet sin Rigdom nu negter. Her intet har vanket et Aar eller ti, Stor Armod er Landet geraaden udi Formedelst misli11gende Fø(1e; All’ Hytter er raa-dnet og Hjelder nedkast, Man ser der ei Jægter, ei Seile, ei Mast, Ret ligesom Landet var øde. Skjønt der efter dette synes at have været en tid, da ud- byttet af Lofotfisket har været ringe, er dette fiske utvivlsomt at betegne som aarvist, saavidt de historiske efterretninger naar. Torskefisket foregik indtil midten af det l7de aarhun- drede vistnok paa samme maade som paa Harald Haarfagres tid, med snøre, angel og fiskesten. I det l7de aarhundrede begyndte de at fiske med liner, og samtidig begyndte modstanden mod indførelsen af nye redskaber. Denne modstand mod nye red- skaber fortsattes ved indførelsen af garn i det l8de aarhun- drede, ved modstanden mod rutegaaende dampskibe, mod synke- nøter og mod doryer i det 19de og 20de aarhundrede. Fiskene og deres udbredelse Havets dybde, dets tem- peratur og saltholdighed har stor indflydelse paa fiskenes fore- komst. Nogle holder til paa dybt vand, andre paa grundere