Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/176

Denne siden er ikke korrekturlest


I66 NORDLANDS AMT. udført, og endelig vanske1ighederne ved at føre store mængder af en ny vare ind paa verdensmarkedet. Allerede i Trondhjems domkirke, der er bygget af klæber- sten, er ikke lidet marmor anvendt til udsmykning. Det er marmor fra Bjørnør og Sparbu, som i ældre tid er anvendt i denne kirke. I det 18de aarhundrede er der brudt marmor i Søndhord- land, ved Hop, Mosterhavn og Salthellen. Det ældste privilegium paa brydning af marmor er fra l706. Senere blev der brudt marmor ved Kommersøen («Marmorøen») udenfor Holmestrand og ved midten af aarhundredet ved Gjellebæk i Lier. Marmorkirken i Kjøbenhavn byggedes fra omkring 175O til 177O, og 8O-1OO mand arbeidede da ved Gjellebæk, indtil byg- ningen af Marmorkirken standsede. Fredrik V sendte folk ud for at lede efter marmor, og i 1765 reiste efter kongens forordning en student ved navn Theo- (lor Ziegler i Nordland for at søge mineraler. Han fandt paa Fauskeidet hele bjergstrækningen mellem Tortenli og Tueraa fuld af marmor, især ved det sidste sted angav han at have fundet et lidet stykke saa fin og hvid marmor, som man faar fra Italien. Marmor fra Fauskeidet har efter dette været kjendt længe, men forsøg paa at udnytte den blev ikke gjort. I aaret 1816 forsøgtes anlæg af et kalkbrænderi ved gaarden Strøm-men i Ranen, men det blev ikke fuldført. Marmor fra Nordland omtales i forskjellige beretningen som i L. v. Buchs reise, i S. C. Somm-erj”elts beskrivelse over Saltda1en og i arbeider af B..M.Keilhau; J.Kraj”t omtaler «meget smuk mar- mor, af snehvid til gulhvid farve, fast og tæt, meget lig den carrariske» fra Kvænflauget i Skjerstad. ligesom han omtaler mar- mor i Tromsø amt paa mangfoldige steder. Et engelsk selskab, «The Norwegian Marb1e Compagny», an- lagde før 188O brud paa marmor ved Troviken eller H(gge i Vel- fjorden; driften blev efter nogle aars forløb indstillet i 1881; det angives, at aarsagen til, at driften indstilledes, var ikke mar- morens beskaffenhed, men uheldige merkantile forføininger. Ingeniør dr. H. StoltZ begyndte i 1882 at indkjøbe marmor- felter i Nordla11d; han drev blandt andre steder bruddene i Fauske. StoltZ’s marmorfelter overtoges fra 1888 af Chr. .-1nker paa Fredrikshald, som i l895 overdrog dem til et norsk-dansk selskab med aktiekapital paa 1Vs mill. kr. Da man vel frygtede for, at det var hensigten ved kontrakter at faa raadighed over al marmor i landet, blev overdragelse11 først-tilladt, efterat den bestemmelse var truffet, at Selskabets hovedsæde skal være i Norge, og mindst halvdelen af bestyrelsen skal være norske bor- gere (Sth. med. no. 1, 1896).