Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/180

Denne siden er ikke korrekturlest


I 70 NOfiDLANDS AMT. var bleven færdig, beløb den nordlandske produktion sig til lidt over 2000 m.s; i 1897 kommer man muligens op i 2500 eller 3000 m.3, og om en aarrække vil brydningen temmelig sikkert komme til at stige op til 5000-1000O m.3 eller kanske endog derover. Det er meget muligt, at udviklingen ikke vil komme til at gaa særdeles hurtig. Denne spaadom er hidtil ikke gaaet i opfy1delse. Produktionen af marmor, færdig til salg, var i l893 ca. 281 m.3, svarende til 703 tons, og steg i 1896 til 2167 m.9, svarende til 5418 tons, i 1906 brødes 48O m.3 marmor. Efter handelsstatistiken var landets udførsel af marmor: Tons. 1899 1301 l900 1146 1901 652 1902 738 1903 146O 1904 1614 1905 2075 1906 501 Kalksten og marmor optræder i Nordland paa sine steder med stor mægtighed. Den ofte urene kalksten eller marmori Dunderlandsdalen naar efter J. Vegt en mægtighed paa 1000- 105O m. op for DundeY-land gaard ; heri er medregnet etpar skifer- indleininger af 10--25 m.s mægtighed. Et marmorlag med temmelig uren krystallinsk kalksten paa sydsiden af Ørtvatn i Dunderlandsdalen er 7O0 m. mægtigt Lignende mægtigheder er der ogsaa paa mange andre steder i Nordland, som ved Storvatn og Gryteselvm i Hatfjelddalen, ved Fokstad-Faldmo langs landeveien søndenfor, og i Dolstadaasen og ved Andaasen, lidt østenfor Mosjøen, i Vefsen; ved [‘uktvatn og bunden af Elvsj)orden i Hemnes; i omgivelserne af Gil(leskaal kirke, ved Uellebotn, Ballangen og Lavangseidet i Ofoten. Paa alle disse steder forekommer mest uren, krystallinsk kalksten, kun hist og her marmor. Omkring Lø1;gaflen og Tortenli ved Fauskeidet i Salten er den horisontale bredde af broget, rød og hvid, Løvgafl-marmor, hvid dolomitmarmor og graa, uren kalksten omkring 900-1000 m.; mægtigheden af alle disse lag er ved Tortenli og Tveraa omkring 80O m. Inden denne formation af marmor og skifer, med en samlet mægtighed af 3000--3 50O m., bestaar omkring 2000 m. dels a-f marmor og dels af uren, C-raa kalksten. Marmor kaldes de hvide e1lDer farvede kalkstene, som kan