Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/181

Denne siden er ikke korrekturlest


BERGVÆRKSDRlFT OG STENBRYDNING. I7I modtage politur. Kalksten og marmor har samme kemiske sam- mensætning, idet den egentlige marmor bestaar af kulsur kalk; men paa mange steder i Nordland forekommer saakaldt dolomit- marmor, som er kulsur kalk og kulsur magnesia. I farve og udseende ligner den kalkspatmarmoren. Mange kalkstene kan sees at bestaa af skaller af forskjellige skjæl, koraller o.s.v., hvilke skaldele er sammenkittede og er blevne fast sten. Naar disse kalkstene bliver krystallinske og modtager politur, bliver de marmor. Kalkstenene bliver gjerne krystallinske nær grændsen mod de stene, der har været smeltet paa større dyb. Man antager, at der paa dybet har været høi temperatur og høit tryk og vel ogsaa overhedede vanddampe, og at kalkstenene her er blevne krystallinske. De forsteninger, de maatte have indeholdt, bliver ikke længer kjendelige, og de kulholdige rester, som maatte være efter dyrene i skjællene, bliver ogsaa-forbrændt eller ødelagt, saa det bliver en marmor uden nævneværdige spor af de dyr, som har dannet marmoren. I Velfjorden er kalkstenen eller marmoren i en afstand af O.5-l km. fra grændsen mod gabbroen graa og indeholder orga- nisk substans; nærmere mod grændsen er der udskilt kul i form af grafit i marmoren, endnu nærmere grændsen forsvinder grafiten, og nær grændsen er der ved Tro-viken eller Hegge marmorbrud af ren, snehvid marmor. Kalkstenenes kulgehalt forandres ogsaa ved Vefsens gabbrofelt ved Rem“men, Granaas, Hak9øen og Kulstadsjøen. Hvor marmor optræder nær grændsen mod de ikke lagdelte stene, kaldes den kontaktmarmor eller grændsemarmor. Andre steder er al kalksten over store strækninger omdannet til marmor. Bergarterne er nemlig undertiden blevne omdannede og kry- stallinske over store strækninger, Som man formoder paa grund af svær sammenpresning ved lagenes foldni11g. Medens grændse- marmoren kun optræder i grændseZonen mod de forhen smeltede bergarter, er den her omhandlede kalksten blevet krystallinsk marmor over vide strækninger, der hvor bergarterne er foldede, saaledes i Alperne, Pyrenæerne og ligeledes over store dele af vort land, baade i det sydlige Norge og i det trondhjemske og i Nordland. Den nordlandske dolomitmarmor er næsten altid fri for kulholdig eller organisk substans. Dolomitmarmor i Nordland bestaar mange steder kemisk af lige dele kulsur kalk og kulsur magnesia,’ saaledes ved det indtil ca. 6OO m. mægtige lag af dolomit- marmor paa Fauskeidet, ved det nærliggende Kvanda1felt og ved Seljeli. Kalkspatmarmor og dolomitmarmor optræder undertiden i selvstændige smaa lag med skarp grændse, saaledes ved :1spaas