Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/182

Denne siden er ikke korrekturlest


I 72 NORDLANDS AMT. marmorj’elt, lidt søndenfor Velfjorden kirke, hvor oftest himmel- blaa kalkspatmarmor veksler med finkornet, hvid dolomitmarmor, eller ved de saakaldte «citron»-brud ved Furuli i Fauske, hvor smaa lag af citrongul kalkspatmarmor og hvid dolomitmarmor veksler. Ved Kvandal (nær stranden) i Skjerstad er der lag paa kun nogle faa millimeters tykkelse af de to marmorsorter. Mar- mor fra Løvgaflen er smaa lag af kalkspatmarmor og dolomit- marmor. De nordlandske kalkstene og dolomiter optræder meget ofte sammen med jernmalmlag. En meget stor del af den nordlandske marmor er kalkspat- marmor, men en hel del er dolomitmarmor, og der er ogsaa mellemled mellem kalkspat- og dolomitmarmor. Marmor, som skal tilgodegjøres med fordel eller sælges som handelsvare, maa have en række gode egenskaber. Den maa have vakker farve, være fast, ikke porøs, ikke være tilbIandet kis eller andre mineraler, den maa tage god politur, være tilstede i rigelig mængde, bryde i passende blokke og ligge belei1igt til. I Nordland er der marmor med mange forskjellige farver; der er forskjellige sorter hvid marmor, saaledes hvid dolomit- marmor, ren snehvid og svagt graaskyet, og hvid ka-lkspatmarmor, saaledes ved Rugaasnes i Velfjorden, ved Granaas i Vefsen, ved IH(Iy1“ og Valle i Gildeskaal, nær ved Ofoten kirke og flere steder. Hvid marmor forekommer i Nordland i meget mægtige lag. Aldeles snehvid marmor er dog sjelden; den forekommer ved Hegge og Rugaa-Snes i Velfjorden. l)en hvide marmor har næsten altid en yderst svag blaaagtig, svag gulagtig eller svag graa- agtig tone. Hvid med svag blaaagtig tone henimod det melkeblaa, som den meste Carrara-marmor, har marmoren fra Hekkelstran(l i Ofoten og fra Granaas i Vefsen. Hvid med svag flødegul tone har en del af den hvide dolo- mitmarmor fra Tortenli-Furuli i Fauske; denne er dog under- tiden næsten ren snehvid med neppe mærkbar flødegul tone. Hvid med svag graaagtig tone er marmoren fra Remmen ved Mosjøen. Flere steder maa marmoren betegnes som flødegu1, under- tiden vingul, saaledes dolomitmarmoren fra Djupvik og IIammer.fald i Sørfolden. Kalkspatmarmoren har undertiden eller sjelden en citrongul farve; denne «citronmarmor» er svagt gjennemskinnende; den brydes i citronbruddene paa Fauskeidet; saadan marmor er der ved Kvan(lal paa sydsiden af Skjerstadfjorden. Den gjennemskinnende citronmarmor er kun paavist i om- kring l m. mægtige lag.