Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/184

Denne siden er ikke korrekturlest


I 74 NORDLANDS AMT. saaledes en hvid kalkspatmarmor med næsten rette, graasorte schatteringer fra Kvandal. Hos maur-moren er der saaledes forskjellige farver, hmHt, gult (flødegult, citrongult, vingult), rødt (rosenrødt, blegrødt), graat (blaa- graat, rent graat, mørkegraat), sort, blaat, de sidstnævnte med for- skjellige fortoninger, videre ogsaa g‘1-ent. Aarsagerne til disse forskjellige farver er flere. De blaagraa eller graasorte schatteringer skyldes en fint fordelt kulholdig sub- stans. De røde, blaa eller gule farver beror paa forsvindende smaa mængder organisk forbindelse. Den himmelblaa marmor fra Vedaa (Leirvikbugten i Hemnes) taber den blaa farve fuld- stændig, naar marmoren har ligget i luften etpar aar paa rad. Marmoren her er grov krystallinsk kalkspatmarmor, optrædende i 30-40 m. mægtigt lag i gneis og gjennemsat af mange granit- pegmatitgange. Naar den brydes, har den en ren, dyb himmel- blaa farve, og kjærnen af blokkene beholder den blaa farve, men paa overfladen taber farven sig. Den rede farve hos Løvgafl- og Leivset-varieteterne holder sig i dagen uden forandring i bækkeleier eller ved havet. De gule farver skyldes vistnok ogsaa organiske forbindelser. En skattet egenskab ved marmoren er, at den er gjennem- skinnelig; det vil sige, at lyset skinner igjennem en tynd plade. Den saakaldte citronmarmor fra Kvandal i Salten udmærker sig ved høi grad af gjennemsigtighed, og i slebet tilstand, f. eks. til urner og smaasøiler, tager denne citronmarmor sig godt ud. Den almindelige nordlandske kalkspatmarmor er oftest mindre gjennemskinnelig. Marmoren er undertiden finkomet, undertiden grovkornet eller den har middels korn. Middels finkornet er Furuli dolomitmarmor fra Fauske; mid- dels grovkornet, med korn paa fra 1 til 3 mm., er citronma1-moren og den røde kalkspatmarmor. Dolomitmarmoren fra Aspaas i Velfjorden er noget mere fin- kornet end Carraras statuemarmor; andre, som den fra K1-andal, viser omtrent samme korn som Carraras marmor; andre er mere grovkornet, som den hvide dolomitmarmor fra Furuli og Tortenli paa Fauskeidet, med korn mellem 0.4 og 1 mm. Do1omitmar- moren fra HammP);fal(l og Djupvik i Serfolden har et endnu lidt større korn. Mere grovkornet er i regelen den nordlandske kalkspatmarmor; den saakaldte citron, den røde kalkspatmarmor fra Løvgaflen og Leivset, videre Ballaugens graa marmor og forskjellige andre hvide, graa eller graaskyede sorter af kalkspatmarmor har oftest korn- størrelse paa mellem l og 3 mm., nu og da paa endog mellem 2 og 5 mm.