Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/20

Denne siden er ikke korrekturlest

FISKERIER. 11 alt ungfiske; i deres første leveaar færdes her de fleste nytte- fiske, saasom rødspætte, sandflyndre, torsk og hyse. De ovennævnte fiske lever paa bunden og fanges der. Andre fiske er vandrejiske. Efter de forskjellige havstrømme forde1er vandrefiskene sig paa forskjellige omraader. Polarstrømmen, den atlantiske strøm og kyststrømmene bar indflydelse paa den geo- grafiske udbredelse af disse fiske. De vigtigste vandrefiske er silden, hornfisken og makrelen. Dertil kommer, at mange fiske i deres første ungdom driver om i havet. I Nordhavet er der gjort den iagttagelse, at fiske om hvilke man troede, at de kun levede paa kystbankerne eller paa Nord- havets skraaninger, kan findes langt fra kysterne og over dyb- der af 1000-2 OO0 favne; i det øverste 10O favne dybe lag er paavist sild, torsk, hyse, sei og rødfisk, vest for Island ogsaa den store haakjærring; silden og rødfisken fandtes i betydelig mængde, den sidste f. eks. i et antal af 65 paa 6OO kroge over et dyb af I 6O0 favne. De nyfødte unger af rødfisk er ogsaa fundet i store mængder over de store hav-dyb saavel ved Norge som ved Island. Nogle fiskes rognkorn eller æg flyder eller svæver om i van- det, andre fiske lægger sine æg paa bunden. Af æggene, som svæver omkring i vandet, udvikler der sig smaa larver, medens æggene paa bunden gjennemgaar sin udvikling der. De smaa larver, som udvikles af æggene, svæver hos begge slags i regelen i vandet; men det varer forskjellig tid hos næsten hver enkelt art. Hos nogle arter søger allerede larverne bunden, hos andre forbliver larverne svævende, medens de bliver til unge fiske, ja undertiden længere. Fiskeungerne er, i den tid de svæver, i høieste grad afhængige af Vandets strømme og bevægelser. De første svævende ungers udbredelse giver vink om de gydende fiskestimers udbredelse, saa at man paa den maade kan finde nye gydepladse eller fangstpladse og tillige faa en over- sigt over gydepladsenes udstrækning. De 4 vigtige arter, sei, torsk, hyse og hvitting, søger bun- den og opgiver den svævende 1evemaade i den orden, de netop er nævnt Seien og torsken gaar senere som smaa unge fiske længere ind til kysterne og findes f. eks. om sommeren ved de islandske kyster nær ved stranden; hysens yngel derimod kan fanges i store mængder paa større dybder, saaledes f. eks i en størrelse af 4-6 cm. paa dybder fra 35-40 favne; de smaa hvitt“ing lever meget længe svævende. I Nordhavet har man fundet svævende eller vandrende midt i havet torskeunger over 2 cm., ja endog indtil 9.5 cm. De smaa tor-sk i Nordsjøen søger bunden allerede i en størrelse af 2 cm.