Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/202

Denne siden er ikke korrekturlest

192 NORDLANDS AMT. Den saakaldte finneidbaad er en storbaadform med sneiseil, i regelen med dæk eller halvdæk, oftest med ruf agter. Fem- børingens bundlinjer er bibeholdt, og fembøringens agterstavn er afløst af en smukt formet hæk. Efterligningen af denne type er leveret især fra baadbyggerierne i Sa1ten. . Baadbyggeriet i Saltdalen vilde virke bedre for fiskeribedriftens opkomSt, dersom der blev anvendt mere studium paa baadenes model, og dersom baadbyggeriet blev drevet mere med det maal for øie at levere vakkert og velgjort arbeide, forsvarlige dimensioner og mere udvalgte materialer, selv om prisen derved maatte forhøies. “ Baadbyggerierne i Ranen har leveret en hel række vakre klinkbyggede storbaade. Men klinkbyggede storbaade af gran kan ikke siges at være solide farkoster for havfiske. I 1876 kom til Henningsvær en kutter, udrustet af Svend Foyn, for at drive torskefiske i Finmarken. I Henningsvær blev fartøiet besigtiget af mange fiskere, og ikke mindst Opsigt vakte de nye amerikanske fiskerbaade, doryerne. Blandt fiskerne her- skede kun én mening om, at de amerikanske doryer hos os var ubrugelige til sit øiemed, at sætte og trække liner i aaben sjø, under vore forhold. Fiskerne spottede disse fladbundede «traug», som ikke kunde klare sig ved siden af en otring i rum sjø og paa aabent hav. l)er gik da lang tid hen, før brugen af dory blev forsøgt ved det norske havfiske. Paa Søndmøre optog man efter de bohus1enske fiskere, som den tid med Skøiter drev havfiske paa Storeggen, brugen af deres bankbaad til sætning og ti-ækning af liner, og denne fandtes længe god til dette brug. Imidlertid havde nordmænd i Amerika deltaget i havfiske og kunde fortælle om den fiskerbaad, disse fiskerskonnerter benyttede Hver skonnert førte lette, fladbundede baade med sig paa dækket i et antal af undertiden et helt dusin; det var et øiebliks sag at sætte dem paa vandet, og de tog meget liden plads ombord, da man kunde sætte den ene op i den anden ligesom æsker, og der kunde sættes og trækkes line fra dem endog i ganske haardt veir, blot med 2 mands besætning, idet folk til andøving kunde undværes. I 1892 b1ev, delvis med mandskab fra Søndmøre, foretaget en fisketur paa bankerne langs kysten helt nordover til Spits- bergen for at prøve, om her fandtes rige kveitebanker, og doryen blev anvendt ved linefisket. Søndmøringer havde saaledesi 1892 anledning til at lære doryen at kjende, og det varede ikke længe, før doryen helt fortrængte den bohuslenske bankbaad. Doryen er nu ofte anvendt paa samme maade som ved de amerikanske fiskerier.