Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/203

Denne siden er ikke korrekturlest

I-IUSFLlD OG INDUSTRI. I93 De første doryer kom fra Amerika. Senere bygges de her ilandet. Efter-spørgselen tilfredsstilles nu af det indenlandske baadbyggeri. Mange norske doryer har i høi grad præget af at være hjemmegjort, men enkelte baadbyggerier har truffet de rette linjer. Doryen var i 1876 anseet for ganske ubrugbar for norsk fiskebedrift; i l906 holdt den sit indtog under Lofotfislret i et antal af ca. 6O0 stykker, og straks reiste der sig en interessestrid mellem baadfolk og dorymænd. TjæI’ebræ11di11g spiller i enkelte egne en rolle i befolkningens økonomi. Der antages-, at der omkring 1902 aarlig brændes i Nord- lands amt : m. I Hatfjelddalen og Vefsen herred . 23O I Mo herred ........ 140 I Beieren herred . . 840 .I Saltdalen herred . . 840 “ W a 205O Prisen paa tjære varierer fra 1O-]8 kr. pr. hl., saa at ud- byttet i amtet kan anslaaes til noget over 24 000 kr. aarlig. Kraft siger i 1835, at tjærebrænding var lidet bekjendt og dreves ingen steder til forhandling. Fnrurødder til tjære tages i Saltdalen dels fra de private skoge og dels mod en afgift fra statens. Den fremstillede tjære gaar væsentlig til fiskeridistrikterne; den staar flere maaneder, forat det ved destillationen opstaaede vand kan faa tid til at synke tilbunds. Tildels af hensyn til de mange tønder, der med- gaar ved denne-bedrift, er der i Saltdalen anlagt et lidet sagbrug ved Tjøriselvens udløb. Tjærebrændingen lægger i en væsentlig grad beslag paa be- folkningens arbeidskraft. Før myrerne begynder at fryse, og før sneen har lagt sig i skogen, optages de fede furustubber og de tyriho1dige rødder, hvoraf tjære brændes. 0ptagning af tjæreved er et tungt og møisommeligt arbeide. Naar sneen bliver for dyb, og marken f1-yser, sluttes optagningen den høst. Naar isen ligger fast over elv og myr, drager man afsted med hest for at hente veden hjem til gaarden, hvor man har tjæredalene langs elven. Naar man har faaet veden paa dalen, skal den «lompes» og 1spikes», det vil sige, rødderne kløves og splintres til tynde fliser og stikker. Tønderne skal lages og dalen renses for kul og slagg. I mai, naar vaaronnen nærmer sig, er alt færdigt til brændingen, som dog sjelden finder sted før i juni eller ju1i. 13 - Nordlands amt II.