Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/204

Denne siden er ikke korrekturlest


194 Nom)1.AN1)s AMT. Velvillige naboer kommer da i flok og følge og langer veden, og lagvis f-yldes nu den dybe, tragtformede grop, som danner dalen, med tætlagte, ordnede stikker, der bliver høiere og høiere og tilslut faar formen af en stor, rundagtig halvkugle. Det hele dækkes med torv og jord, og naar alt er iorden, tændes .der paa, hvis det er en varm og stille dag og helst om natten; regn og vind hindrer brændingen og gjør udbyttet af tjæren mindre. Med brændende næver lægger man ild rundt foden af milen; en sort røg tyder paa, at varmen griber om sig, og nu gjælder det at holde denne vedlige og at passe paa lufttrækket, saa forbrændingen hverken gaar for hurtigt eller for langsomt. Snart begynder tjæren at rinde, og nu fyldes tønde paa tønde, indtil hele dalen efter etpar døgns forløb er blevet en lav, ulmende ildmørje, som det nu gjælder at stænge og slukke. Almindelig regnes l tønde tjære paa hver favn finspiket ved. Det kommer an paa vedens godhed, veirliget under brændingen m. v. Der kan af milen udvindes fra 6 a 8 til et par hundrede tønder tjære, i regelen fra 20-5O tønder. En middels stor mile er lettest at passe og giver forholdsvis mest tjære. En mile paa 10 tønder er udbrændt i løbet af et døgn; en mile paa 35 tønder, godt 1O alen i diameter, brænder i 2 døgn, og efter 2 timer begynder tjæren at rinde. Ved en rigtig stor mile kommer tjæren saa hurtig, at man har nok med at skifte tønde1-. Tjæren er undertiden stærkt opblandet med vand. Sure rødder giver daarlig tjære: meget vand faaes ogsaa, naar veiret er stormende, saa milen maa dæmpes og brænder surt. Det tynde vand skilles ud fra tjæren, naar den har ligget en tid, og borttappes, og ny tjære paafyldes tønderne. I regelen sælges tjæren paa forsommeren, straks den er brændt. Prisen paa nord1andstjæren er, som berørt, meget forskjellig. Markedet bliver snart overfyldt, og varen er lidet kjendt udenfor stiftet Foruden til handelsmændene omsættes tjære paa de store nordlandske handelsstevner. Ogsaa tønderne leveres af producenten. Hertil bruges furu, tidligere ogsaa or. De vigtigste egne for tjærebrænding i Nordland er Beieren og Saltdalen. Ogsaa paa Helgeland brændes endel tjære i Hat- j)elddalen og i Mo; i Bindalen og Velfjorden har man intet kjend- skab til denne industri. Svensker skal have lært saItdølerne og junkerdølerne at brænde tjære. . Ogsaa i Misværmarken brændtes tidligere endel tjære, men nu er der ikke flere fururødder.