Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/21

I 2 NORDLANDS AMT. I Nordhavet derimod vedbliver de at leve meget længere svæ- vende. De smaa hysers udbredelse stemmer i det hele overens med de unge torskes udbredelse. I Nordhavet er leilighedsvis meget store hyseunger af over 11 cm. længde fundet svævende. Kveitens yngel er fundet svævende i Atlanterhavet syd for Island, hvor der er overordentlig dybt vand; dens yngel maa ogsaa findes langs Norges kyster, omend den ikke hidtil er paa- vist der. Silden har æg, som i regelen lægges paa sandet eller stenet bund, og hvis udbredelse vanskelig lader sig paavise. Et hjælpe- middel til at finde gydepladsene er de unge af æggene udslupne larver. Sildens gydepladse ved de norske kyster er kun lidet kjendte, de nordligste hidtil kjendte gydepladse var Romsdale- bankens. Men paa kystbankerne er i de sidste aar paa forskjel- lige banker (Haltenbanken, Sklinnabanken) indtil 65Ó n. br. om vaaren fundet smaa sildelarver, og senere blev ogsaa de gydende sild fanget i drivgarn og fundet i maverne paa fangede langer. Rødspætten findes aldrig i mængde paa dybere vand end ca. 50 favne, torsken er almindelig til 20O favne; kveiten er fundet til over 3OO favne, 1angen ligesaa, men nedenfor 4OO favne kommer de egentlige dybvandsfiske, efter hvilke der intet økonomisk fiskeri drives. De i det nordlige Norge forekommende fiske er opregnede i beskrivelserne af Tromsø amt og Finmarkens amt, og en opreg- ning af disse synes derfor her ikke fornøden. Om bunddyrene og fiskenes aate kan ogsaa henvises til Finmarkens amts beskrivelse (bind I, pag. 561 f.). Et billede af dyrelivet og plantelivet paa havets bund 1 dybder saa store som 400-90O favne bar G. O. 1S’ars givet, idet han ytrer: «Af de prøver, der ved hjælp af bundskraben, trawl-net og svabberter tages op, har man kunnet, om end kun tilnærmelses- vis, danne sig et slags forestilling om det eiendommelige fysio- gnomi, som havbu11den her frembyder: Skoge af eiendomme- lige, træagtig forgrenede svampe (CZ(ldO’I’h’l-2(1) dækker bunden paa lange strækninger. Imellem disse grene sidder fastklamrede pragtfulde medusahoveder (euryali) og brogede fjærstjerner (ante- don) samt forskjellige krebsdyr, hvoriblandt den eventyrlig ud- see11de, fra de polare have bekjendte (I)’C(2lT’u-S’ bajÎflni, og træge pyknogonider, tildels af kolossal størrelse (indtil et spand mellem fodspidserne), kryber om mellem deres grene og udsuger ved hjælp af sin enormt udviklede snabel deres organiske safter,