Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/212

202 NORDLANDS AMT. Dette er første gang, tyskere omtales i Bergen. Der er et skrift, «De proj’ectïione Danm-um in terram sanctam», der er forfattet af en danske, som var med paa toget til det Hellige land (1191-92), og her fortælles om Bergen: «Den er paa grund af sin magt og velstand den første stad i landet. Den er meget folkerig og har munke- og nonneklostre. Der findes en saadan mængde tørfisk, at det overgaar alt maal og tal. Der vil man kunne se en mængde folk, som allevegne fra strømmer til, islændinger, grønlændere, englændere, tyskere, dansker, svensker, gotlændinger og endnu mange andre, som det vilde være for vidtløftigt at op1-egne allesammen. Ligeledes vil man se en mængde honning, hvede, gode klæder, sølv og andre slags varer. Der er forraad nok, og enhver faar gjerne, hvad han behøver.» Den vigtigste udførselsartikel var efter dette tørfisk uden maal og tal, og at skreien for en væsentlig del kom -fra Lofoten og Nordland, er vel sikkert nok, om end kysten søndenfor Helge- land og Island har leveret en hel del. Den nordlandske høvding Paal Vaagaskalm havde en gaard i Bergen i 1232, saa nordlændingerne maaske selv som kjøb- mænd har varetaget sine interesser i Bergen i hin tid. De norske kongers hande1spo1itik og hansa1’orbundet kom til-at øve stor indflydelse paa Nordlands handel i aarhun- dreder, og skal derfor omtales. Paa Haakon Haakonssøns tid (1217-1263) holdt der, efter Alexander Bugge, paa at danne sig en kjøbmandsstand i Norge, eller rettere i den ene by Bergen. De lange fredsaar har vist- nok i høi grad virket fremmende for handelen og skibsfarten; ved en enkelt leilighed, som ved branden i Bergen 1248, laa paa én gang over 2OO skibe ude paa Vaagen i Bergen. Under Haakon Haakonssøn og end mere under hans søn Magnus Lagabøter, 1263-128O, begyndte byerne, det vil sige Bergen, Nidaros, Oslo og Tunsberg, at faa sine egne love og for- ordninger og en ringe grad af selvstyre. I byerne, fremforalt i Bergen, fandtes en temmelig talrig klasse næringsdrivende, hvis virksomhed det var at drive handel paa England, en klasse mænd, som ene og alene var kjøbmænd. «Kongespeilets» for- fatter fortæller ligefrem, at der var folk, som stadig sad i kjøb- stæderne og drev handel. Men denne handelsstand fik ikke vokse og trives. De frem- mede havde faaet for stor magt og var blevne uundværligei ]andet. 1250 sluttedes den første hande]straktat med Liibeck, og de første tyskere havde alt begyndt at nedsætte sig til stadighed i Bergen.