Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/215

HAN1)E1. OG SKIBSFART. 205 franskmænd kom til vore byer, og Bergen var en af de mest besøgte handelspladse ved Nordsjøen. Og de norske kjøbmænd, byernes borgere, drev handel over Nordsjøen til England og Ne- derlandene og gjennem sundet til Gotland og de tyske stæder langs Østersjøen. Grunden hertil var blandt andre den, at Norge i middel-l alderen var saagodtsom det eneste land, hvorfra man fik den“ tørrede skrei. Tørfisken, som var den vigtigste vare i Bergens handel, førtes rundt om i Europa som den billigste og derfor mest søgte spise“paa den katholske kirkes fastedage. Blandt de norske varer, som kom til England og omtales i toldrullerne,var tørfisken den vigtigste. Ved siden deraf udførtes ogsaa sild og trælast. - Foruden sild og tømmer udførtes ogsaa skind og huder, gjeteskind og faareskind. lsær nævnes norske gjeteskind ofte i toldrullerne, ligesaa hvalspæk og tran; desuden omtales mere til- fældjg: pelsværk, falke, svovl, tjære, farvemose o. s. v. Haakon V Magnussen-s regjering (1299-1319) er et vende- punkt i vor handels historie. England veg pladsen for hanse- aterne, vistnok for en del paa grund af hanseaternes økonomiske overlegenhed, men ogsaa paa grund af nordmændenes forandrede politik ligeoverfor englænderne. Haakon sluttede forbund og venskab med Skotland, Englands fiende, vistnok i haab om muligens at vinde Suderøerne og Man tilbage for Norge. Samtidig begyndte kong Haakon at foretrække tyskerne fremfor englænderne. Lübeck og Stralsund fik sine pri- vilegier fornyede i 1306 og 1308, og i 1313 sluttede Haakon en overenskomst med de vendiske stæder angaaende de klagepunkter, som svævede mellem dem og Norge. Samtidig viser de norske myndigheder en stor hensynsfuld- hed mod tyskerne. For-skjellige stridigheder med englændere stødte til, og dette uvenskab med England fik sørgelige følger. Nordmændene holdt nu for størstedelen op med at seile til Lynn og Boston. Det varede mange aar, før englænderne igjen optog handelen paa Norge i den gamle udstrækning. Imedens havde hanseaterne faaet tid til at sætte sig rigtig grundig fast i landet. De handelspolitiske love, som udkom i denne tid under Haakon V Magnussøn, blev bestemmende for hele den senere middelalder, idet hans efterfølgere opretholdt hans handelspolitik. De norske stæder havde oprindelig ikke nogen eneret til handel; denne blev dem først tilstaaet ved retterbod i 1299 for den indenlandske handels vedkommende og for den udenlandske ikke før i l364. I Haakon Magnussøns retterbod, hvilken efter Norges gamle u P l