206 Nom)1.AN1)S AmT. love antagelig er fra 11te juni 1302, heder det, at ingen uden- landsk mand skal føre sit skib eller sende sit gods nordenfor Bergen eller andet sted tilsalgs i herredet eller gjøre handels- reiser til Island eller andre kongens skatlande. Erik Magnussøns forbud af 1294, hvorefter udlændinger ikke skulde seile nordenfor Bergen, gjentoges, som nævnt, stadig, saa- ledes i 1306 og 1348. De tyske kjøbmænd begyndte tidlig at tiltage sig friheder udover de ved fribrevene optrukne grændser. De havde kun tilladelse til at holde til i byerne, men de foretrak at streife om i landdistrikterne og havde, som det hed, «torv for hvermands dør». Ved retterbod af 11te november 1301 forbød Haakon V land- kjøb, ligesom de skulde betale leding og told. Da BergelngsmYigtigste handel, den “paa Englaned; K-kring 1300-13l0 for den væsentligste del var-i nordmændenes
ÞÍ-;-
.egne hænder, kan tyskerne paa denne tid ikke have været de raa- dende i Norge. De tyske vintersiddere, hvis navne i 1309 op- regnes, er ikke mange, 14 eller deromkring. Sandsynligvis har der dog været endel flere. Der er en retterbod fra Olav Hc?akonssøns tid (1384) om han- delen i det nordlige Norge, hvori kongen siger: «Vi forbyder under vor hyldest og naade, at nogen mand seiler til andre kjøbstevner med sit gods og sine var-er end til dem, som her nævnes: først de fra Finmarken og Haalogaland til Vaagan; de fra Namdalen og Trondhjems fehirdsle og Nordmøre til Trond- hjem; de fra Romsdalen til Vedø; de fra Søndmøre til Borgund. Men vore bymænd fra Bergen skal seile til Vaagan og der gjøre sit kjøbstevne.» Denne retterbod udtaler selv, at den er en gjentagelse af Magnus Erikssøns og Haakon VI Magnussøns for- ordninger. Men den er vistnok endnu ældre og stammer i sine grundtræk fra Haakon V. Hver kjøbstad i det nordenfjeldske Norge fik sit oplan(l, hvor den var eneberettiget til at drive handel, særlig blev Bergen be- gunstiget, idet kongerne søgte at samle al Vestlandets handel og særlig tørfiskhandelen her. Nordland og Finmarken blev paa denne maade Bergens op- land, og did seilede nordlændingerne med sin fisk, ligesom kjøb- mænd fra Bergen drog til stevnet i Vaagan, og de blev snart eneraadende over Nordlands handel. - “ Skjønt erkebiskopen og flere præster i Nidaros havde rige fiskevær i Lofoten, og skjønt Nidaros’ borgere deltog i Lofotfisket, saa blev det regel, at de reiste til Bergen med sin skrei. Forbudet mod udlændingernes handel nord for Bergen blev strengt overholdt. Udenlandske kjøbmænd vandt-al.d.rigsfast fod
