Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/218

208 NORDLANDS AMT. som laa nord for Bergen, fik hanseaterne aldrig oprettet noget kontor. Norge blev paa den tid, da den gamle norske kongeæt døde ud, afhængig af Danmark og Sverige, og økonomisk af hanse- aterne. Men dette skede ikke med engang. g Hanseaterne maatte lidt efter lidt kjæmpe sig frem til sin magt i Norge. Kampen var langvarigere end i noget andet Iand. Paa grund af sin rigdom, sine udstrakte forbindelser og sin over- legne organisation kunde hanseaterne tilslut knække den norske handelsstand, og man havde intet at stille op mod dem. De norske kongers afspærringspolitik vidner fra begyndelsen af om klogskab og forsigtighed, men maatte tilslut blive skjæbne- svanger, idet de rettigheder, som var tiltænkt de norske byer, kom de fremmede, i Bergen bosatte tyske kjøbmænd tilgode. Paa de strenge bestemmelser om handelen holdt de norske konger fast i hele det 14de aarhundrede, og de friheder, tyskerne fik, maatte de selv tage sig. Vintersiddernes antal forøgedes efterhaanden, og tyskerne organiserede i de norske byer faktorier med egen jurisdiktion, som et slags selvstyret samfund. De privilegier, tyskerne fik, var faa og intetsigende, og deres stillingi Norge, deres kontorer og faktorier fik aldrig nogen officiel anerkjendelse. Derfor vedblev de at være en stat i staten. De tyske kjøbmænd levede for sig selv, ugifte, fulde af foragt for det land, de boede i. Hvad de tjente, det kom ikke Norge men Tyskland tilgode. Tilfældig Omstændigheder stødte til, som den sorte død, der ved midten af det 14de aarhundrede herjede Norge og først og fremst hjemsøgte byerne, hvor befolk- ningen var tættest. Efter midten af det 14de aarhundrede kan vi regne hanse- aterne for fast bosatte i Bergen. Fra sit «kontor» i Bergen og sine faktorier i Tønsberg og Oslo styrede de vort lands handel. Det tyske kontor samlede sidst i det 14de og først i det l5de aarhundrede det meste af Bergens handel i sine hæn- der, derved kom det til at nyde godt af den norske handels- politik, der samlede al handel i stæderne. Den indfødte norske han(lelsstand i stæderne kunde ikke holde sig, og handelsvirk- somheden i lauddistrikterne standsede. De stadig gjentagne forbud mod at seile nordenfor Bergen hindrede ikke de hanseatiske kjøbmænd i at tilrive sig Nord- landshandelen, al den stund nordlændingerne maatte bringe sin fisk (li(l. I 1444 blev det bestemt, at ingen nordmand skulde losse sine varer uden i de norske kjøbmænds huse, men dette synes ikke at have fremkaldt nogen synderlig forandring. Englænderne søgte at trænge sig ind i nordlandshandelen. I 1420 kom to store engelske skibe til Haalogaland for at kjøb-