Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/220

Denne siden er ikke korrekturlest


210 NoB1)1.AN1)s AMT. borger, nordfar eller finmarksfar, skal handle med en andens skyldner». Dette forbud var saalydende: «Ingen Borger af Nor-d-Far eller Finmarks-Far skal handle med en Andens skyldmænd al den Stund de kunde have For- ening udi Handel og Kjøb; hvem det gjorde, skulde staae den Anden til Rette derfor der i Landet eller udi Bergen efter gamle Sædvane, uden at have Seddel fra deres Udredere, som de seneste tog hos, og fra ham er forløvet. Saafremt Nogen herimod gjør, da skal den, som udborget haver-, miste sit Gods og i lige Maade bøde otte Øretugir og tretten Mark.» Ved privilegiet af 1562 og forbudet af 1572 kom nordlæn- dingerne i kjøbmændenes magt. Prisen paa de udførte varer faldt eller beroede paa de bergenske kjøbmænds forgodtbefindende, medens prisen paa de indførte varer steg; især i Finmarken blev det nød, og den norske befolkning aftog stærkt. Hvor stor udførselen af tørfisk var i hansaens bedste tid, vides ikke, men forfatteren af den «norske So» (l584) beretter, at paa hans tid var kontorets stilling langt daarligere end tidligere, men mangen stue paa Bryggen havde dengang fra 10000 til 50 O00 vog fisk udestaaende hos nordfarerne. Fangsten maa have været stor og omsætningen betydelig, hvis dette er rigtigt Ifølge Bergenhus’ lensregnskab for 1566-67 udgjorde kronens indtægt af Nordland og Finmarken alene i tøi-fisk .over 5000 vog (90000 kg.). Bergen blev, efter lensregnskabet for 1597- 98 anløbet af 209 skibe fra hansestæderne, som havde sin handel og brug paa kontoret.- Den direkte udførsel, som ho1lænderne i det 15de og 16de aarhundrede havde faaet istand fra Lofoten og Vesteraalen, har neppe været af nogen betydning. Nordlændingernes kaar i det 16de og 17de aarhundrede var haarde. Fogderne var haarde, og hanseaterne var strenge, og alle søgte saavidt muligt at kare til sig, ogsaa ved uredelige midler, efter skildringerne fra den tid. Befolkninge;n an.k-edCe over den overvægt, som fogderne tog ved skatteindkrævningen. Nordlændingerne ydede de fleste skat- ter og afgifter i fiskevarer; med fisk betaltes ledingsskatten, land- skyld af krongods, tiende til kongen og geistligheden, lagmands- told o. s. v.; og fogderne modtog den store mængde fisk, som kunde gaa op til den samlede vægt af 90 O00 kg., foruden andre nordlandske varer. Var fisken ikke tør, naar den leveredes, og det var vel ofte tilfældet, blev oppebørse]sbetjenten nødt til at tage adskillig overvægt for ikke at komme tilkort, naar fisken efter flere maaneder afleveredes paa slottet i Bergen. Fra fisken var mod- taget hos den skattepligtige og til afleveringen tørredes fisken og letnede selvfølgelig i vægt. Desuden brugtes der paa slottet i