Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/222

Denne siden er ikke korrekturlest


2I2 NORDLANDS AMT. sædvane; udi hver mark som bønderne bruge imellem sig selv, er 6 danske mark ij daler, og disse mark kalder de her norren mark. Dersom en mand vil give sin datter til hiemgave iiij norren mark, da giver han hende disse, eller andre saadanne penninge: først en ko for en norren mark.» I «Norske So» Wsammenlignes de fattige fiskere, «som bor langs med Havet i Nordland og Finmarken paa de haarde golde og ufrugtbare Klipper, og som hverken -har Fæ eller Jordbrug, men nærer sig af sit sure Arbeide», med «smaa tamme Kyllin- ger», som «skriger meget og lægger smaa eller ingen xEg; de vil gjerne gjøre sit bedste, men kan ikke.» «Nat og Dag,» heder det, «Vinter og Sommer, i stærk Storm og streng Kulde maa de ligge paa Søen og fiske, og har intet uden, hvad Gud deraf for- under dem. De er et haardt Folk til at lide Nød og hungre. Og om Gud giver sin Velsignelse, saa at de fanger noget, saa ved ikke Nordfarerne, Fogderne og deres Folk, hvilke Praktiker (Kneb), de hurtig nok kan finde paa; for at bedrage dem, overlade de fat- tige Folk paa Borg l tønde Mel for 6 Vaager fisk, og l Tønde Øl for lige saa meget. Undertiden forfalsker de endog sin Vare, og faar 5-6 Rigsdaler for en Tønde Øl, saa at mangen fattig Fisker med sine smaa Børn i mange Uger ikke har Brød i sit Hus og maa derfor, da Brødet er ham for dyrt, bruge tør Fisk istedenfor Brød og Tran istedenfor Smør. Dette kan lære dem den Jammersang: Gud bedre os fattige Nordfarmænd! Vidste -det vor naadige Herre og Konning i Danmark, hvor det saa underlig her i Landet tilgaar, han skulde vel dertil et Indseende have.» «Bogfører» (boghandler) Jens Lauritssøn Wol.ff beretter i sin -« Norges Beskrivelse » 1651 : «Og naar Nordfarerne til Bergen med deres Varer ankom- mer, da indstiller de sig for deres Kjøbmænd, som de pleier at handle med, somme hos Borgerne og en Part hos de Kontorske paa Bryggen, hos hvilke de bliver vel antagne; i Synderlighed trak- terer de Kjøbmænd og Husbonder paa Bryggen dennem meget vel med Mad og Øl al den Stund, de er der om Søndagene, og efter Maaltid forlyster de dennem den ganske Eftermiddag med Diskant og Spillemænd. Den enfoldige og simple Nordfarer bliver drukken, sidder med Forundring og hører derpaa, ligesom at han var kommen i en anden Verden; men naar Garpedrengene kommer udi Nordfarens Jagter, og skal annamme paa deres Husbonders Vegne, hvis Fisk og andre Varer de hannem afkjebt haver, da mager de det saa med Vægten, at naar de veier den tørre Fisk, Rav og Rekling, den enfoldige og simple Nordfarer betaler Traktementet, som han tilforn bekommet haver . . . Og naar Garpen eller Husbonden har anna1nmet Varerne til sig, da gjør han Regnskab med den enfoldige Nordfarer, som hverken