Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/227

Denne siden er ikke korrekturlest


HANDEL OG SKIBSFART. 2I7 Handelen i det l9de aarhundrede og Senere. Bergen var fra 1803 ikke længer eneraadig over den nordlandske handel. Der var i 1803, medens forhandlingerne om en kjøbstad paagik, oprettet et trondhjemsk handels- og fiskerietablissement, der an- lagde et faktori paa Hnndholmen (Bodø) og et i Lofoten, begge med temmelig store bygninger. Til dette etablissement og en vordende by knyttedes der store forhaabninger Nordland vedblev dog at staa i a-fhængighedsfo1-hold til Bergen og Trondhjem, forsaavidt -som nordlændinggrne, naar de vilde bringe sine vare-r til en kjøbstad, v „h1.mg(1ne ,tjl„d.isse-tveende -g;gd9rä (forordning 7de august 1697 § Zaxkfr. privilegium 29de april 1702 § 3 og forordning 12te september 1753 kap. 2 § 8); dette blev først ophævet ved forordning 20de Oktober 18l3 § 1l. Trondhjem havde i forening med Bergen, ifølge forordning 7de august 1697 § 2 og 5 samt privilegium 5te februar 1732 post 2 og 5, forkjøbsret til varerne fra Nordlandene (derunder indbefattet Senjen og Tromsø fogderi). Trondhjems og Bergens eneret i Nord- landene var dog efter forordning 7de august 1697 ikke til hinder for, at indvaanerne solgte sine produkter til de paa hjemstederne bosatte gjæstgivere eller kræmmere. Endnu mere end love og forordninger bandt gammel vane og gammel gjæld nordlændingerne til deres gamle markeder, o hertil kom, som senere omtalt, en række andre omstændigheder. Ikke alene i den nordlige del af landet, men langs den hele kyst var der bondehandel med kredit mellem fisker og handels- mand; fiskeren var afhængig af handelsmanden og denne af stor- handleren i byerne. I de daarlige aar øgedes gjælden, og kun faa fik den betalt i de gode aar. Deres «gjældbundne tjener» kaldte nordlændingen sig i gamle dage i de breve, der fulgte med fiskevarerne. De bergenske kjøbmænd bestemte prisen paa fisken, tranen o.s.v., og der klagedes over, at de vragede større partier af fisken, og det saakaldte utskot betaltes daarlig. Professor Jens Rathke havde paa bekostning af det natur- historiske selskab i Kjøbenhavn i 1“795 foretaget en reise op til Lofoten, og under denne kom han paa tanken om et byanlæg og om udrustning af fiskefartøier til havfiske. Senere foretog han en udenlandsreise, men reiste atter i 18O0 til 1802 langs kysten helt til Vadsø og Arkangel. Han mente, at Nordland befandt sig i en mislig forfatning, og at der fandt misbrug sted ved handelen. Rathke omtaler fra sin reise i 1802 nordlandshandelen og en hele indretning er, mener han, høist bekvem for denne handel, og enhver, der har seet denne bys handel i stevnetiden,