Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/230

220 . NORDLANDS AMT. Faktoriet bragte Nordland kun ringe fordel og skabte ikke nogen konkurrance med de bergenske kjøbmænd. Kjøbmændene ved kontoret i Bergen svarede vistnok paa Rathkes ovenfor nævnte anker over misbrug ved handelen, men klagerne standsede ikke, med fremkom med forøget styrke. I 1804 kom M. B. Krogh, den første biskop i det nyopret- tede Nordlands og Finmarkens (senere Tromsø) stift, til Kjøben- havn og opnaaede, at der nedsattes en kommission, i hvilken han og Jens Rathke fik sæde. Kommissionen udarbeidede et for- slag om anlæg af en kjøbstad eller et ladested iNordland, hvilket sendtes til den allerede i 1787 nedsatte finanskommission. Finanskommissionen var nedsat for at drøfte Spørgsmaalet om friere handel. Tiden efter krigens udbrud i 1807 var imid- lertid ugunstig for gjennemførelsen af planen om den nordlandske kjøbstad Regjeringen interesserede sig for Nordland og sendte i l811 professor Rathke paa en tredje reise til Nordland for at gjøre forslag til Nordlands opkomst. Rathke ansaa et byanlæg for nød- vendigt. Vicestatholderen, prins Fredrik af Hessen, tog nord- lændingernes parti overfor de bergenske kjøbmænd. Professor Rathke mente, at man ikke kunde nøies med et ladested, kun en fuldstændig kjøbstad vilde tilfredsstille behovet. Som bekvemme steder til anlægget angav han Hundholmen, Vaagan og Brønnø. Finanskommissionen sluttede sig til Rathke, og i indstilllng af 5te mai 18l3 foresloges en ordning af nord- lændingernes gjæld til Bergens kjøbmænd og anlæg af en kjøbstad ved Bodø. Dette bifaldtes ved kgl. res. af 14de mai l813. Det monopolistiske handelssystem vart repræsenteret af de bergenske kjøbmænd, og de mente det vilde være skadeligt at aabne Nordland for den frie handel. Paa den anden side stod repræsentanter for en friere opfatning; efter deres mening ledede monopolet til store misbrug; disse sidste fandt støtte hos den daværende enevældige styrelse. Bergens gamle overtag i den nordlandske handel vilde ber- genserne gjerne bevare for fordelens skyld. Men det vilde dog vistnok være urigtigt at antage, at de kjæmpede af ren egoisme. De mente, at kun den gamle ordning var gavnlig for Nordland ligesom for Bergen. Ved forordning af 20de Oktober ‘18L3--om.+J1erigtigelsen af nordlændingernes gjæld og nordlandshandelens frigivelseC blev det bestemt, at nordlændingernes gjæld til kjøbmændene“ i Bergen skulde gjennemgaaes af fogder og sorenskrivere i fællesskab Nordlandene, og-naar gjælden var ordnet med kreditor, -skulde det baand være 1øst., som ved foi-ordningen af 7de august“m“9“7