Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/231

HANDEL OG SKlBSFART. 22] vaar paalagtgjnPdYa “ ’at de ikke maatte sende sine varerD andetsteds hen end til Bergen og Trondhjem, og som for Bergens vedkommende senere var skjærpet derhen, at de ikke maatte handle med andre kjøbmænd end dem, til hvilke de var gjældbundne. Denne forordning blev imidlertid til fordel for kjøbmændene suspenderet den 16de april 1814 af prinsregent Christian Fredrik. Paa det første ordentlige storthing mødte biskop Krogh som repræsentant og kom med en række forslag til Nordlands op- komst. Et af disse forslag angik Bodø, og desuden fremsattes der to kgl. propositioner, en om kjøbstaden Bodøs Privilegier og en om bevilgning til fremme af det nye anlæg. Resultatet blev loven af-2;ǫ-de mai 18C1h6u-om-kjøhstadBn-B0liøs anlæg. Forhandlingerne angik den nye kjøbstads forhold til Ber- gens gamle nordlandshande1, og hensigtsmæssigheden af at til- stede udenlandske kjøbmænd at nedsætte sig. Bergensrepræsentanterne Frederik Meyer og Wollert Konow mente, at anlægget af Bodø vilde blive Bergens sikre ruin, og de nærede frygt for at lade fremmede komme did. Nord- land vilde ufeilbarlig blive en koloni af en eller anden af de mægtige handelsnationer, hvorom man allerede havde slemme for- varsler. Bodø vilde, efter Wollert Konows mening, alene blive en bopæl for fremmede faktorer; den nye kjøbstad vilde have samme skjæbne ivente som Bergen, da det i middelalderen blev et sæde for tyske handelsfaktorer. Det nye anlæg vilde gjøre Bergen til intet og forvandIe Nordland til en fremmed koloni. Anlægget af en kjøbstad i Nordland havde ikke den ind- flydelse paa Nordlands handel, som Rathke, Leopold von Buch og biskop Krogh havde haabet, og ei heller den skadelige ind- flydelse paa Bergens handel, som kjøbmændene frygtet. Byen -x1l;de ikke tgves.g Hertil bidrog i høi grad den omstændighed, at de første fremmede engelske kjøbmænd, som kom til Bodø, drev frække smuglerier, med indbrud paa toldboden, bestikkelser, forfalskninger, og at disse smuglere og falsknere fandt støtte hos det engelske diplomati, saaledes som omtalt i afsnittet om historie, hvor gLe-g,b.e.1:xgZeË Bodøsag omtales. For Nordland inaÎHEdelighed blev denne Bodøsag en stor nlykke. De forhaabninger, der var knyttede til det nye kjøb- stadsanlæg, og de herligheder, man ventede af det lange arbeide, var knuste. Etablissementet paa Nyholmen ved Bodø laa øde, og der kom intet nyt liv paa Hundholmen. Den fremmede kapital kom ikke mere til N ordland, og istedetfor at være den levedygtige stapel-1 stad for den britisk-russiske handel, blev Bodø i mange, mange aar et tarveligt strandsted, ude af stand til at samle til sig den nordlandske fiskehandel og til at optage en konkurrance med Bergen. l l