Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/234

224 Nom)I.ANoS ‘mT. hævet. Forordningen var betinget af det derved tillige bestemte opgjør af gjælden, hvilken paa grund af en regentskrive1se af 16de april 1814 ikke kom istand (se pag. 221); men da gjælden dog, efter forordningen af 5te januar 1813 § 31, maatte op- gjøres, saa har vistnok en forandring indtraadt Bergenserne betragtede ikke altid sine gamle udestaaende fordringer hos nord- lændingerne som noget, de ventede at faa betalt, men alene som et middel til at holde dem i etslags afhængighed. Ved pengereduktionen i 1813 havde Bergen henved en million rigsdaler udestaaende i Nordland, der svandt hen til intet, og aarligen led de tab ved debitorers uefterrettelighed og uformuenhed. Fiskeren behøver kredit mere end andre. Han behøver red- skaber, som tildels er kostbare, og de er let forgjængelige. Ud- læg til bopæl og jordvei er et udlæg for én gang, men til baade seil, fiskeredskaber og udredningsforskud udfordres aarlig betyde- ligt tilskud, der er som en nødvendig driftskapital. Dette for- skud kan ikke dækkes i et eller faa aar. Fiskerierne langs Nordlands kyst, hvor der overalt er fjorde og skjærgaard, har været et kystfiske med aabne baade. Om vaaren er det skreifiske, naar torsken kommer. Om sommeren fiskes længere ud paa bankerne efter sei, torsk, lange eller kveite. Fra høsten eller eftersommeren og hele vinteren igjennem drives sildefiske. Der er langt mellem folk og daarligt marked for fersk fisk. Fisken maa tørres eller saltes og sælges til kjøbmænd, som først lange tider efterpaa faar varen betalt. Ligegyldighed for gjæld og den lethed, hvormed der kunde reises kredit, var og er en væsentlig aarsag til nordlændingens slette økonomi, og denne atter til hans slette formuesforfatning. Som regel er fiskeren ikke saa forsynlig, at han kan bekoste udrust- ningen til fisket; der gives ham kredit paa de modtagne varer af hans hjemsteds handelsmand. Denne kredit maa betales dyrt, da prisen for de krediterede varer («bogprisen») sættes høiere end kontantprisen. Forudsætningen er, at gjælden skal afgjøres efter hjemkomsten fra fisket. Men da dette ofte slaar mindre godt til, og da fiskeren ofte benytter sin fortjeneste til kontantind- kjøb, tildels af lidet nødvendige gjenstande, hos andre hand- lende, synker han ofte dybere og (lybere i gjæld til handels- manden. En anden kredit er den, som under selve flsket in(l- rømmes fiskerne af værets l1andelsmænd for et helt baadmand- skab under ét og i høvedsmandens navn. Mellemværendet for- udsættes afgjort inden afreisen fra været; de beregnede priser bliver her som regel ikke sat høiere end kontantpriserne. 0pgjor ved afreisen sker i almindelighed, men det er dog ikke altid til- f-eldet. Landfarehandlere, kassehandlere og baadhand1ere lokker U