Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/245

Denne siden er ikke korrekturlest


I-IANDEL 0G sK1BsFAHT. 235 i egenskab af produeent eller handelsberettiget kan forhandle dem. Den ferske fisk kan udlændingen tilvirke i sine egne far- tøier paa norsk territorium. Den saaledes indkjøbte og til- virkede fisk kan udlændingen ikke selv udføre. Udskibningen maa foregaa gjennem kjøbmand i by, der isaafald optræder som kommissionær for udlændingen. Pomorernes byttehande1 blev før drevet udelukkende i den ved lov bestemte saakaldte makketid. I de senere aar er bytte- handelen aftaget, og rusSernes indkjøb af fisk gaaet mer og mer over til kontanthandel. Med hjemmel af udskibningsloven af 1882 kjøber pomorerne baade i og udenfor makketiden den tør- rede fisk, og i de senere aar har der ogsaa ligget flere og flere mindre fartøier og kjøbt fersk fisk udenfor makketiden direkte af fiskerne med norske handelsberettigede som straamænd. Denne omgaaelse af loven er ikke stoppet ved handelsloven af 1907. Ogsaa udenfor makketiden kjøber russerne fisk i temmelig stor udstrækning. Russerne kommer reisende uden fartøi, leier en bod af en “handelsmand og kjøber i dennes navn fisk, som derpaa afhentes med fartøi ved makketidens begyndelse; eller det foregaar paa den maade, at fartøier, hvortil der ikke i makke- tiden har kunnet skaffes last, bliver liggende i Finmarken Vill- teren over, medens mandskaberne sendes hjem. I løbet af vaaren lastes fart‘øierne med fisk i en paa Stedet hjemmehørende handelsmands navn, og senere afhentes dette af mandskaberne, som imidlertid er vendt tilbage. Det hænder, at nordmænd leser handelsbrev udelukkende i det øiemed at laane sin handels- ret til russerne for at dække denne ulovlige handel. Den ret til i 4 uger og 14 dage at sælge medbragte varer ogsaa mod kontant, som efter § 9 i lov af 13de september 183O tilkommer russiske fartøier fra Hvidehavet (liggedagshandel), ud- eves i virkeligheden i hele makketiden, uden at der som regel af myndighederne skrides ind herimod. Salget omfatter bl. a. kjød og flesk, fiskeredskaber og gryn, altsaa tildels varer, der ikke er til1adte tuskvarer. Markeder, finnehandel, svenskelra1rdel og-lamlfarelnmdel. I forbindelse med de nordlandske markeder stod de gamle ledings- berge, hvor fogden opkrævede ledingen, d. e. den skat, almuen skulde svare for den gamle personlige krigstjeneste, og hvorunder fogden holdt saakaldte «vaabenting», ɔ: visiterede de vaaben, bønderne efter loven skulde være forsynede med. Paa disse ledingsberge mødte da ogsaa præsterne frem for at modtage sine rettigheder og proprietærer for at indkræve land- skyld og anden skyld. De nordlandske markeder eller ledingsbergene faldt saaledes