Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/25

16 NOR1)LAN1)s AMT. Hvis denne mening om Skreiens vandring langs efter den store skraaning eller havbrun er rigtig, saa skulde de store fiske- stimer paa sin vei sydover passere Andenes i en afstand af kun 12 km. vestnordvest for Andenes fyr; dette hav ved Andenes er bekjendt for sine rige sommerfiskerier, men da havet er aabent og vildt, drives her ikke skreifiske om vinteren. Skreiens indsig skulde da gaa for sig paa den maade, at den langs havbruner eller egger gaar i stimer ind over de grundere steder eller landbakker, hvor gydningen foregaar. Forudsætter man, at hovedstyrken følger den omtalte havbrun eller eg langs Vesteraalens og Lofotens ytterside, i et dyb paa 10O favne og derover, saa vil de paa denne vandring langs eggen komme til at gaa indtil 1O0 km. vest for Røst, men her vender kurven for 1OO favne rundt om Røst og gaar mod nordnordøst ind.gjennem Vestfjorden. Hvis man da ikke tillægger skreien stor forstand med hensyn til stedsands, men forudsætter, at hovedmassen følger havbunden i en dybde, der passer bedst for dens natur- og livsbetingelsen saa vil den ligefremme følge heraf være, at en hovedmasse af skreien maa søge ind i Vestfjorden paa Lofotøernes indside, idet den skyder op over brunen eller eggen og op paa landbakken til sine gydepladse, eftersom det her maatte falde bekvemmest for legen. Men hvis skreien paa vei til sine legepladse ikke har anden veiledning for sin undersjøiske vandring end bundens form, idet den følger en for den passende dybde, saa maa Lofotfisket være aarvist, da havbundens nuværende form i det væsentlige er ufor- andret i den tid, historien omfatter. Dybdekurverne ved den norske kyst synes at vise, at den skrei, der følger eggen i en dybde af lOO favne og noget der- over, vil komme ind gjennem Vestfjorden, medens den skrei, som maatte følge bunden i en dybde af 20O favne, vil komme ned imod bankerne paa Søndmør. .Ind igjennem de sunde, der adskiller Lofotøerne, kommer ikke skreien paa sin vandring Dette anføres, fordi den bekjendte Leopol(l von Barth angiver, at skreien kommer igjennem Gimsø- strømmen og Raftsundet. Amtmand Bloms antagelse, at skreien kommer ind gjennem gabet mellem Værø og Røst er heller ikke rigtig. Skreiens ankomst til Lofoten benævnes indsiget. Dens an- komst giver sig tilkjende allerede før jul derved, at andre fiske og deriblandt bnndfiske, der holder til paa stor dybde. som uer, lange og brosme, indfinder sig paa bakkerne Stor torsk begynder ogsaa at komme ind, og eftersom antallet af denne tiltager, for- svinder de øvrige fiske, saa at torsken udgjør den overveiende