Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/253

HAN1)E1. 0G sk1BsFABT. 243 Schnitler nævner fremdeles i 1743, at der ved Torsfjord i Ser-folden og ved Mørkviksbotn i Nordfolden har i forrige tider om høsten ved mikkelstid været finnemarkeder, hvorhen østfin- neme kom med slagteren, renost og deres andre varer, hvorimod de af de norske forhandlede sig brændevin, tobak, salt, tran, grovt klæde, krudt og bly. Paa den tid skal de have givet en ringe ting i kjøbskat. Dette marked har varet indtil missionens tid, da det blev forbudt at sælge brændevin til finnerne, hvorefter de svenske østfinner har holdt sig derfra, og markederne af sig selv er ophævede. Videre beretter SChniller om svenske østfinner, der om som- meren opholder sig paa de norske fjelde, at de «om høsten i Oktober lO à 20 mand nedkommer til et lidet marked i Grund- j)ord i Tysfjorden, svarer da til finnelensmanden i Norge noget ringe, omtrent 16 Skilling i villighed, som har navn af kjøbskat». Ogsaa nu foregaar i Tysfjorden fra bunden af Hellemoen nogen trafik med svenske flytfinner om sommeren. Disse kommer ned her for at tilbytte sig mel og Salt og andre varer for renost, tjære, næver og lignende. De ligger da med sine ren îZs å 1 mils vei ind paa fjeldene, eller undertiden lige ned i gaardene. I 0foten drev man efter Ro-9emvinge, som skrev i 1790, en for- delagtig handel med de svenske finner og kvæner, som kun havde 2 dages reise over fjeldet fra svensk Lappland til det inderste af 0fotfjorden, som kaldes Østre Rombaken; de kom aarlig om høsten for at tilhandle sig sild og fisk for hei pris, enten imod penge eller ved omtuskning af varer. Indbyggerne stod sig godt ved denne handel; mange samlede sig penge og en hoben svensk sølv, bægere og spiseskeer. Men i 20 aar, heder det, og længere har disse fiskerier i 0foten og den dermed forbundne handel forsvundet, og vel- standen har forandret sig til almindelig armod. Handel foregaar mellem Mo i Ranen og de tilstødende egne af Sverige. Denne handel er gammel, som Petter Dass beretter: End er det at tage særdeles i Agt, At Ranen geligger hen under den Ti-akt, Hvor Veien bekvemn1eligst falder Til Sverrig hen ind; thi for nogen en Tid Kom aarlig Kjøbmænder forreisendes hid, Man dennem Bark-l(arlerne kalder: Om Løbermis droge de hjemmen fra sit, Fra Uma, fra Lula, fra Torne. fra Pit. En Reise vel tresindstyv’ Miler, Tilhandled sig tørrede Rokl-Her og Sei Mod Varer, som Landet utjenlig’ var ei, Som Smidefang, Oxer og Filer. Den Handel var sandelig ikke saa slem, For I-’jerdedel Daler man kjebte hos dem Et Plov-Jern, en ()x og deslige,