Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/26

FISKERIER. 17 mængde Denne først kommende torsk, som fiskerne kalder opsig- jisk, synes ialfald for endel at være den i Lofoten paa bankerne hjemmehørende torsk og taretorsk. der maaske af de kommende skreimasser drives længer op mod land. Indsiget kan siges at begynde med januar maaned og varer hele februar og til midten af marts, indtil 12te marts angiver fiskerne, hvilket dog ikke maa forstaaes paa dagen. Skreien siger ikke op i samlet masse, men i stimer, der først er smaa og senere bliver større og tilsidst saa store, at flskerne kalder dem fiske- bjerge. Sars angiver, at det er ham fortalt, at skreien kan staa saa tæt pakket ligefra bunden til 20-30 favne over samme, at de fiskere, der bruger haandsnøre, kan mærke, hvorledes fiske- stenen, inden den naar bunden, støder an mod den ene fisk efter den anden. Ogsaa en meget ældre forfatter, SChønnebøl, beretter i 1591 om fisk, som staar saa tæt mellem Vaagan og Skraaven, at den standser fiskestenen, og skjønt beretningen i den form, hvori han meddeler den, ikke er rigtig-, hidsættes den dog som et bevis for, at det er gammel erfaring, at skreien kan staa tæt i Lofothavet: «Imellom begge disse 2de værd, Skrogen og Voge, staar under- tiiden saa mangfoldige fiske, den ene over den anden, saa at naar man binder en jern-steen som vejer 13 mark paa en besmer, og binder hannem paa et snøre, og lader hannem løfte ned til bonden, da kand denne jernsteen ikke komme ned til bonden for fisken, saa tyk staar han hos hver andre, men steenen bliver liggendes oven paa ryggen paa fisken, og kand ikke trænge sig igjennem, hvor tung og stoer at samme han er. Men dette er underligt, at hvor mangfoldig og tyk at fisken staar, og de kaster deres kroge og angel ud blandt dennem, saa vil han alligevel ikke bide, og de kand ikke faae en af dennem tiidt og ofte. Og de maa side over fisken, og kaste deres angle og kroge mit iblant dennem, og de roe tit og mange hele dage tilende, og de faa dog ikke en fisk for all deres umage, thi fisken vil ikke altid give bid, og tage udi angelen, uden naar Gud i himmelen vil besynderlig hielpe de fattige folk, da bider fisken saa snart, som angelen kommer udi søen, saa at de kand ikke drage saa fast fisk udi baaden, som han bider-, saa at mand kand der af aabenbarligen see og merke Guds lønlige domme.» Det er over 800 aar, siden dette blev skrevet. Som rigt fiske ansees det, naar en natstaaet 30-garns lænke faar l 20O fisk, hvilket bliver 1 fisk paa hver 3 m.2 garn, saa man kan vel gaa ud fra, at skreien ikke staar saa pakket, at den kan kjendes paa loddet uden ved et tilfælde. I enhver af de indsigende skreistimer synes forholdet mellem antallet af hanner og hunner at være omtrent det samme, hvilket 2 - Nordlands amt II.