Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/266

256 No1m1.ANns 1mT. Til første nordlandske stevne i 1871 kom l08 fartøier, som kunde henregnes til stevnen, og til anden stevne 106 fartøier. I 1874 kom 91 fartøier, som kunde henregnes til første stevne, og 147, som kunde henregnes til anden stevne. I l870 var der inden det hele amt 295 seilfartøier, men disse bestod ikke bare af jægter, men tillige af slupper, galeaser og jagter. Flere af disse hørte ikke til de ordentlige jægte- brug og sysselsattes heller ikke i bergenstrafiken. 1875 har amtet 320 seilfartøier af samme slags som nysnævnte, og 188O 312. Men en stor del af disse bruges ikke til varetransport med sydbyerne, undtagen for klipfiskens vedkommende, og 5 aar senere heder det, at «varetransporten foregaar mest med dampskibenev. I Tromsø amt, der ogsaa tidligere havde et udviklet jægte- brug, ophører dette slags forretningsliv i 70-80-aarene, og damp- skibene overtog jægternes varetransport. Til at jægterne kom af brug, bidrog ogsaa den skik, at baade rogn og lever mere og mere blev solgt i Lofoten til opkjøbere, saa der blev lidet at fragte fra fjerdingen i første stevne. Saa øgedes der ogsaa med Salg af raafisk til kjøbefartøierne iLofoten istedetfor efter gammel skik at bære fisken paa hjeld og som rundfisk bringe den ombord i befragtningsjægten, naar fiskedatoen i juni maaned kom. Nye tider og nye skikke kom ind og bragte uregelmæssighed i det gamle stel, men mindre ren fortjeneste for de gamle han- delssteder i Nordland. I 189O heder det om seilfartøierne i Nordlands amt, at «disse benyttes mest kun til transport af fisk fra fiskepladsene, medens transporten til og fra sydlandsbyerne udføres ved damp- skibe». Og seks aar senere meddeles, at «seilfartøierne finder saagodtsom udelukkende anvendelse under de store fiskerier, som saltefartøier og 1ogifartøier for notmandskaberne». For 1900 gaar udtalelserne i samme retning. Og nogen forandring er ikke senere indtraadt Jægtebrugenes tid er saaledes forbi. Nedgangen begynder i l870-aarene. Distrikter, som før havde talrige jægtebrug, har nu ingen, saaledes Vesteraalen, hvor al varetransport nu udføres ved dampskibe. I Lofoten er ikke jægterne aldeles forsvundne i de vestlige vær. Men ogsaa her foregaar det meste af vareom- Sætningen med Bergen ved dampskibe. I Salten fogderi er lige- ledes jægtetrafiken omtrent ophørt. Paa Helgeland findes der i de sydlige herreder, særlig i Vega, flere jaBgter, som endnu ud- fører varetransport til og fra Bergen. Jægterne, hvor saadanne nu findes i amtet, benyttes til transport af træmaterialer, fisk fra rorværene og anden trafik inden distriktet, men yderst sjelden bygges der nu en ny jægt.