Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/270

Denne siden er ikke korrekturlest


260 NoB1)1.AN1)s AMT. naar de saa kom -hjem, var seiladsen for det aar tilende. De jægter, der hørte hjemme i de skogløse egne, seilede almindelig paa hjemreisen indom Namdalen og fik der bord, bygningsmate- rialier, hje1dved og andet træfang. Foruden de jægter, der hørte hjemme i amtet, kom der i ældre tid tillige hver sommer jægter opover fra Trondhjem. Disse tilhørte de saakaldte trondhjemsborgere, der var bosatte i Trondhjem, hvor de havde løst borgerbrev og dermed faaet ret til at drive handel paa Nordland. Rettigheden var knyttet til bestemte pladse i hver bygd, det saakaldte borgerleie eller kræmmerleie, hvor trondhjems- jægten blev liggende en tre maaneders tid hver sommer og kjøbte fiskevarer, som betaltes med kornvarer, kolonia1- og n1anufaktur- varer. Trondhjemsborgeren havde ofte sin hustru og sine børn med, og disse holdt da til paa jægten, konen hjalp manden med handelen, børnene lege(le paa dækket eller iland. Naar saa høsten kom, drog jægten med sin besætning atter sydover til Trondhjem. .1Iægtebmget-i;1ed“seei1ads„Ëti1gäB.egen rer;Vi amme1t- Jægterne selv er gammeldags i sin bygning, og middelalderens handelsskibe har vistnok havt lighed med nordfarjægterne; middelalderens handelsskibe havde sideror og spids agterende, men forøvrigt har de lignet jægterne, saaledes som de var for 1 til 2 menneskealdre siden, eller før man paa disse jægter havde begyndt med at bruge baugspryd, agtermast og topseil. Det var helt fra Haakon den V Magnussøns tid eller fra 1302 et privilegium for bergenserne at handle paa Nordland, men jægtebruget og seiladsen fra Nordland er vistnok endnu ældre. Allerede i 1l91 heder det, som før omtalt, at der i Bergen var saa meget tørfisk, at det overgik maal og tal, og det er rimeligt, at disse reiser til Bergen fra Nordland ikke er meget yngre end Bergen selv. Sandsynligvis har Bergens nordlandshandel fra de ældste tider for det meste været drevet paa den maade, at nordfarerne selv søgte derhen med sine jægter, og at varerne først er blevne oplagte i Bergen, forinden de atter gik videre. Der har formodentlig tidlig udviklet sig to «stevner» i Bergen, der maaske kan være ligesaa gamle som byen selv, skjønt de først meget senere udtrykkelig omtales. Holberg beretter følgende om oprindelsen til nordlændingernes bergensreiser: «Nordlandenes Indbyggere,» siger han, «have fra det Aar 1539 begyndt at selv føre deres Vahre med store Jagte til Bergen, da Bergens Borgere før den Tiid med deres egne Skibe pleyede at søge Nordlandene. Denne Forandring skeede ved saadan Ley- lighed: