Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/288

Denne siden er ikke korrekturlest


278 NORDLANDS AMT. I Salten bruges ikke l for rð, men derimod bruges nok tykt l for l indtil Steigen og Folden. Det tykke l forekommer ikke fra Hammerø og Tysfjorden og nordover, naar undtages, at der findes en ti1nærmelse dertil efter s, som for eksempel i slaa og undertiden efter andre kon- sonanter, for eksempel flat (flad). Det er i det hele usikkerhed i udtalen, hvilket vistnok kom- mer af befo1kningens større bevægelighed i dette amt og den stærke iud.flytning, som kan have bidraget til ændringer i den oprindelige udtale, Og denne er undertiden paavirket af skrift- formerne. Steigen er det nordligste herred, hvor den oprinde- lige befolkning udtaler l som tykt l i udlyden, medens benyttel- sen af denne lyd til gjengivelse af oprindeligt rð allerede op- herer længere syd og vel egentlig ikke naar længere end til de allersydligste herreder i Salten fogderi. Men den stærke ind- vandring fra Helgeland og Trendelagen har bevirket, at brugen af tykt l i begge disse tilfælde nu er blevet meget udbredt, hvor den oprindelig ikke har hørt hjemme, saa at det beror paa, hvilke personer fra samme bygd man træffer, hvilken udtale der opgives. Brugen af tykt l i sl, kl o. lign. forbindelser gaar der- imod længere nordover, men om grændserne for denne brug synes der ogsaa at være nogen usikkerhed. Ll, mi og dd udtales paa en særegen maade, som om det indeholdt et i eller j. I nd, rig og ld udtales ikke d, men det bliver til im og ll med den i-holdige udtale, saa at land udtales nogenlunde som laimz. rn bliver i mange ord til n med i-holdig udtale, barn bliver saaledes bjøi)m. Bite (en bid, mundfuld) udtales bitte, drope (draabe) udtales (Iroppe, mol (banke smaa sten) udtales moll, det vil sige, at de aabne vokaler udtales ofte kort, som om den paafølgende kon- sonant var fordoblet. Et gjennemgaaende træk for hele amtet er tilbøieligheden til at bevare gammelt a i enden af svage femininer heller end i enden af verber-; de siger saaledes bjølla (bjelde), visa (vise), .faarra (furu), men jim1, kast, levv for finde, kaste og leve. Formerne inte, itte og ikje forekommer, inte især paa Helge- land. Pronomenet det heder i Nordland mest d(e og da, vekslende med de. Flertalspronomenet de heder i det sydligere Nordland sæd- vanlig di, og i afhængighedsform d(em, i Lofoten bruges dame -ogsaa som subjekt. Præpositionerne gjennem og mellem mister m og heder i Sendre Helgeland jønaa og myllaa, nordligere jøna og mylla.