Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/30

Denne siden er ikke korrekturlest


FISKERIER. 21 af andre mindre unger, der tidligere endnu har holdt sig ved manæterne eller været i den overgangstilstand, da de endnu streifer stimevis omkring udenfor holmerne og skjærene. Ligesaa umærkelig siger disse igjen efter sin tur, eftersom de vokser til, ud paa dybere steder, som imidlertid de tidligere her forekommende unger lidt efter lidt har begyndt at forlade for at trække ud paa endnu dybere vand og saaledes fremdeles videre, indtil tilslut de omtrent aarsgamle unger optræder som den flskerne vel bekjendte «smaagjed» paa 20-30 favnes dybde i sandveiterne mellem taregr1mderne udenfor de ytre skjær og holmer. At denne saakaldte «smaagjed» eller «tarefisk» ikke er forskjellig fra skreien, men kun repræsenterer dens yngel fra det foregaaende aar, er tilstrækkelig godtgjort. Vistnok findes der paa visse punkter af vor kyst, og navnlig inde i de dybe fjorde, smaatorsk, der altid holder sig paa grundt vand og aldrig opnaar den størrelse som skreien, men dette har alene sin grund deri, at betingelserne for torskens udvikling her er mindre gunstige end ved havkysten. Paa fisketorvet i Kristiania kan der sees torsk, der allerede ved en længde af omtrent 1 fod har fuld- moden rogn og issel. Dette vil man aldrig finde ved Lofoten, hvor de mindste, med kjønsorganer forsynede torsk, neppe nogensinde er under en alen lange. Og saa vil man hos selv de største her fore- kommende taretorsk i de allerfleste tilfælde kun finde høist ube- tydelige anlæg til rogn og issel, hvilket viser, at alle disse paa taregrunden forekommende torsk paa langt nær ikke er slægts- modne dyr og kun foreløbig har sit opholdssted her for senere at trække ud tilhavs, hvor de rimeligvis inden meget kort tid an- tager den for skreien udprægede karakter. Paa hvilken tid af aaret, eller ved hvilken alder den forlader kysten, er ikke sikkert oplyst. Imidlertid er det meget sand- synligt, at dette udsig foregaar lidt efter lidt og umærkelig som skreiungernes tidligere udsig. Smaagjeden (de aarsgamle unger) findes i størst mængde kort tid efter vinterfiskets slut og ligeledes temmelig langt udover sommeren, da hjemfolket meget ofte til husbehov pleier et udsætte smaali“ner efter den; men naar det lider udover høsten, minker fiskens antal her meget kjendelig, skjønt man ogsaa da af og til faar taretorsk af forskjellig stør- relse. Det synes, som om udsiget allerede delvis skulde foregaa i løbet af det andet aar efter deres udklækning. Muligt kan det imidlertid ogsaa være, at de længere ud paa aaret kun søger ud paa dybere vand, og at de endnu en tid færdes ved den mod det store dyb heldende egbakke. At en liden del af dem bliver staaende her i endnu længere tid, lige indtil de er fuldvoksne og har faaet rogn og issel udviklede, er sa11dsynligt, og det er