Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/303

Denne siden er ikke korrekturlest


BEFo1.mv1NG. . 293 I de l3l aar siden 1769 til 1900 er folkemængden i det hele amt forøget, saa at den nu er næsten 33Z4 gange saa stor som folkemængden i 1769. I Søndre Helgeland er der omtrent 23Z4 gange, i Nordre Helgeland 2V2 gange,’i Salten 3Vs gange, i Lofoten og Vesteraalen 6V4 gange, og tilsammen i landsbygderne omtrent 3l;’s gange saa stor folkemængde som i 1769. I Bodø kjøbstad var i 1825 253 indbyggere; 2O aar der- efter, i 1845, var der 5 indbyggere mere, eller 258, og 30 aar senere, eller i 1855, havde Bodø 228 indbyggere, eller 25 ind- byggere mindre end i l825. I de 45 aar efter l855 er folke- mængden i Bodø steget fra 228 til 4877 eller gjennemsnitlig med 103.3 individer om aaret. Folkemængden i herrederne til forskjellige tider er angivet pag. 294-297. F ø(lte Og (Iøde. Antallet af levende fødte og døde i Nord- lands amt var gjennemsnitlig i de sidste 35 aar, 1866--1900: Gj ennemanitllg aarlig fødte døde. l866 70 2790 1554 18?“1 ?5p - 3209 1?44 1876 8O 3775 1643 1881 85 4082 2139 1886 90 4460 1972 1891 95 4566 2438 1896 190O 4753 1941 For den hele periode 1866-19OO bliver det aarlige gjennem- snit 3948 fødte og l919 døde, hvad der giver et gjennemsnitlig aarligt overskud af fødte stort 2029. l)en midlere folkemængde i amtet i samme aarrække er 1l9258, og det aarlige antal af fødte og døde pr. 10000 ind- vaanere er saaledes 331 fødte og l61 døde, medens det for det hele rige er 302 fødte og 166 døde pr. lO000 indbyggere, paa samme maade regnet. Iforhold til folketallet havde saaledes amtet i dette 85- aarige tidsrum et større antal fødte og et mindre antal døde end i riget overhovedet, og overskuddet af fødte over døde er pr. l.00O0 indbyggere 84 flere, end gjennemsnitlig i riget i dette t1dsrum, eller 170 mod 136.“